126
endnu arveberettigede Descendenter af Kong Frederik III maatte uddøe, en ny Ordning af Arvefølgen. Da dette Tilfælde nu er indtraadt ved Kong Frederik VII's Død den 15. Nov. 1863, skulle vi her kun beskjæftige os med de i Thronfølgeloven for dette Tilfælde foreskrevne Regler.
Naar det fra Kong Frederik III paa Sværdsiden ned stammende manduge Afkom, som ifølge Kongelov 14. Nov. 1665 har Arveret til den danske Trone, er uddød, skal al Arveret efter bemeldte Kongelovs Art. 27—40 være ophævet, og kun Mand af Mand med Udelukkelse af Kvinderne være arveberettiget til de til det danske Monarki hørende Lande. Thronfølgen i samtlige disse Lande gaaer da over til Prinds Christian af Glücksborg, nu Kong Christian IX, og paa hans mandlige Afkom med hans Gemalinde Prindsesse Louise, nu Dronning Louise, s. Thronfølgelov 31. Juli 1853 Art. 1. Paa dette Afkom, Mand efter Mand og Mand af Mand, avlet udi ret lovligt Ægteskab, skal Kronen nedarves efter Førstefødselsretten og den agnatiske Linealfølge, s. Thronfølgelov 1853 Art. 2.
Ved denne Ordning, om hvis Forberedelse og Gjennemførelse der er handlet ovenfor § 16, er der altsaa stiftet et nyt Dynasti, hvis Hoved er Kong Christian IX, hvem Retten til Thronen er tillagt selvstændig og udelukkende, ikke, som efter Warschauerprotokollen 24. Mai5. Juni 1851, i Forening med hans Gemalinde. Efter hans Død træder hans mandlige Afkom med Dronning Louise efter de angivne Regler i hans Sted.
Det fremgaaer med tilstrækkelig Klarhed saavel af selve Thronfølgelovens Indledning, som af de forud for samme gaaede Forhandlinger, at Øiemedet med den ved Loven 1853 foretagne Ordning af Thronfølgen var, at samtlige de til Monarkiet hørende Lande skulde blive samlede under et Fyrstehus. Det er ligeledes bekjendt, s. ovenfor § 23, at dette Øiemed ikke blev opnaaet, idet der kort efter Frederik VII's Død udbrød en Krig med Østerrig og Preussen, der havde til Følge, at Kong Christian IX ved Fredstraktaten 30. Okt. 1864 til disse Magter maatte afstaae Hertug-
