128
4.At han er avlet i ret lovligt Ægteskab, s. L. 1853 Art. 2, jfr. Kongelov 1665 Art. 27, 40. Om Ægteskabet er ret lovligt, maa, da vor Lovgivning ikke har foreskrevet særegne Regler om Kongens og de kongelige Prindsers Ægteskab, i Almindelighed bedømmes efter den i Kongeriget gjældende Privatlovgivning; dog vil ogsaa efter Omstændighederne fremmed Ret kunne komme til Anvendelse. Skjøndt Kongen maa ansees for berettiget til at indgaae et morganatisk Ægteskab, s. Reskr. 1. Jan. 1856,[1]) vil et saadant dog ikke fyldestgjøre den i Thronfølgeloven opstillede Fordring, da det ikke er anerkjendt ved Loven, ligesom ogsaa Hensigten med Indgaaelsen af et saadant Ægteskab netop er at udelukke Gemalinden og Børnene fra de særegne Standsrettigheder, som ifølge Mandens eller Faderens Stilling vilde tilkomme dem. Derimod berettige vore Love ikke til som Betingelse for Ægteskabets Lovlighed at fordre Jevnbyrdighed eller dog en vis passende Stand hos Bruden, og denne Fordring har heller ikke Medhold i de i det oldenborgske Fyrstehus fulgte Regler, s. Scheels Familieret S. 17—18.
Det er fremdeles ikke tilstrækkeligt, at Forældrenes Ægteskab er ret lovligt, men Barnet maa derhos være avlet i Ægteskabet. Herved udelukkes altsaa de Børn, som ere fødte før Ægteskabet, skjøndt disse ifølge 5. 2. 32 som legitimerede ved det paafølgende Ægteskab i Øvrigt ere ægte Børn. Derimod haves der neppe tilstrækkelig Hjemmel til at udelukke de Børn, der fødes i Ægteskabet, om end saa kort Tid efter dettes Indgaaelse, at det med Sikkerhed kan skjønnes, at de ere avlede inden denne Tid; thi Ordet »avlet«, der er optaget af Kongelov 1665 Art. 27, 40, kan efter Datidens Sprogbrug meget vel betegne det samme som »født«, s. Kongelov Art. 30. At en Legitimation ved Thinglysning, s. 5. 2. 70, eller ved kongelig Bevilling eller en Adoption ikke giver Barnet Arveret til Thronen, er efter Thronfølgelovens Art. 2 tilstrækkelig indlysende. Den nævnte
- ↑ I D.T. 1856 S. 1.
