129
Betingelse, at være avlet i ret lovligt Ægteskab, maa i Øvrigt udkræves ikke blot hos den Paagjældende selv, men ogsaa hos hans Forfædre paa Sværdsiden.
De nævnte fire Betingelser ere udtrykkelig opstillede i Thronfølgeloven 1853. Om yderligere Betingelser kunne fordres, vil tildels afhænge af, om Kongelovens Art. 27—40 maae antages fuldstændig at være ophævede ved Thronfølgeloven, eller om de endnu kunne komme til Anvendelse ved Siden af dennes Forskrifter, forsaavidt de ikke stride mod disse. Det kan i saa Henseende erindres, at L. 1853 Art. 1 ikke ligefrem erklærer Kongelovens Art. 27—40 for ophævede, men kun siger, at al Arveret efter disse Artikler skal være ophævet, og efter de følgende Ord »og kun Mand af Mand med Udelukkelse af Kvinderne være arveberettiget« osv., jfr. ogsaa Præmisserne »med Ophævelse af al Arveret efter Kongeloven og Udelukkelse af den kvindelige Arvefølge« synes hin Sætning meget vel at kunne forstaaes saaledes, at vel Ingen for Fremtiden skal kunne paastaae Arveret til Kronen paa Grund af Kongelovens Forskrifter, nemlig som Kognat eller kvindelig Agnat, men at i Øvrigt Kongelovens Regler om Betingelserne for Arveretten og om Arvefølgeordenen fremdeles skulde gjælde, forsaavidt de ikke ere uforenelige med Thronfølgelovens Bestemmelser. Denne Forklaring kan imidlertid, i alt Fald i denne Udstrækning, ikke billiges. De nævnte Ord i L. 1853 Art. 1 »al Arveret efter Kongeloven« synes efter deres naturlige Betydning at maatte omfatte idetmindste alle Regler om Arveretten og de for samme foreskrevne Betingelser, og at Thronfølgelovens Bestemmelser i denne Retning ere udtømmende, bestyrkes ogsaa derved, at den i Art. 2 har optaget en af de vigtigste i Kongeloven foreskrevne Betingelser. Hertil kommer endnu, at Præmisserne paa et andet Sted ligefrem udtale, at Meningen er at ophæve Konge lovens Arveforskrifter, og at Grl. § 1 ligesom Forfl. 1855 § 1 og Grl. 1863 § 1 kun henviser til Loven 1853, ikke til Kongeloven. Er det nu end tvivlsomt, om disse Data ere tilstrækkelige til at antage en fuldstændig Ophævelse af
Holck: Statsforfatnings-Ret. I.
9
