130
Kongelovens Arveregler, s. nedenfor, bestyrke de dog den ovenfor fremsatte Anskuelse, at Thronfølgeloven har ophævet alle Kongelovens Regler om selve Arveretten og dennes Betingelser.
Efter det Anførte maa det antages for afgjort, at Konge lovens Art. 39, der foreskriver en Anmeldelse for Kongen om Barnets Navn og Fødselsdag som Betingelse for Barnets Arveret, er bortfalden. Denne Antagelse har saa meget Mere for sig, som den i Artiklen givne Forskrift er aldeles positiv, og som de befalede Anmeldelser og Antegnelser om samme allerede tidligere jevnlig skulle være blevne forsømte, s. Schlegels Statsret S. 218.
Tvivlsommere stiller Sagen sig med Hensyn til Kongelovens Art. 38, hvorefter Arveretten ikke er betinget af, at Vedkommende er født til Verden paa den Tid, Arvefaldet indtræder, men endog Fosteret regnes blandt Børn og Børnebørn og strax nyder sin tilbørlige Sted og Rad i Arvetallet, saavel som de Andre. Ligesom det efter det ovenfor Bemærkede ikke kan antages, at Kongelovens Regler om Betingelserne for Arveretten endnu kunne ansees for gjældende, maa det særlig fremhæves, at den omspurgte Regel synes at stride mod det arvelige Monarkis Princip, hvorefter Thronen aldrig bliver ledig, men den nærmeste Arveberettigede strax indtræder i Forgængerens Plads, s. Grl. §§ 1, 7, jfr. Kongelov 1665 Art. 15, 16, Grl. 1849 §§ 1, 8, Forfl. 1855 §§ 1, 6, Grl. 1863 §§ 1, 5. Efter Kongelovens Art. 38 indtræder imidlertid en Thronledighed, idet det, saa længe indtil Fosteret fødes, er uvist, om det fødes levende til Verden som Mand og saaledes maa betragtes som Konge, eller om under den modsatte Forudsætning Thronen tilfalder den i Øvrigt nærmeste Arving. Hertil kommer, at man synes at savne Bestemmelser om Regeringens Førelse i dette Tilfælde, der neppe kan indbefattes under Ordene i Grl. § 8.
Imidlertid tale uden Tvivl overveiende Grunde for at ansee den i Kongelovens Art. 38 udtalte Regel for endnu gjældende, selv om man rantage Kongelovens Arveretsregler
