134
ere aldeles bortfaldne ved Thronfølgelovens Art. 1 og 2 i Forbindelse med den Omstændighed, at Frederik III's Mandsstamme senere er uddød; eller om man antager, at de endnu kunne komme til Anvendelse som subsidiair Ret, forsaavidt de ikke stride mod de i Thronfølgeloven opstillede Regler. Da det imidlertid i enkelte Undtagelsestilfælde kan være tvivlsomt, om Thronfølgelovens almindelige Henvisning til Linealfølgens Princip berettiger til en saa streng Fastholden af Reglerne om, at der ikke maa springes fra Linie til Linie, og at der tages Hensyn til Arvingens Nærhed ved den sidste Konge fremfor til hans Nærhed ved den oprindelige Stamfader, som Kongelovens bestemtere Udtalelser gjøre nødvendig, skulle vi kortelig berøre Spørgsmaalet.
Som ovenfor anført bestemmer Loven 1853 Art 1 kun, at al Arveret efter Kongelovens Art. 27—40 skal være ophævet, hvilket Udtryk ikke synes at indbefatte Kongelovens Regler om Arvegangsordenen, og denne mere indskrænkede Betydning bestyrkes dels ved den paafølgende Sætning, som kun gaaer ud paa at berøve Kvinderne og de mandlige Kognater Arveret, dels ved den hermed stemmende, i forrige Paragraph anførte Udtalelse i Præmisserne. Da Thronfølgelovens Art. 2 derhos indskrænker sig til ganske kort at angive det almindelige Princip for Arvegangsordenen, uden at give nogen nærmere Veiledning til sammes Anvendelse, medens Kongelovens Bestemmelser herom ere overordentlig udførlige, og da det i Thronfølgeloven opstillede Princip er det samme, som ligger til Grund for Kongelovens Regler om Arvegangsordenen i Frederik III's Mandsstamme, er det uden Tvivl en ganske naturlig Antagelse, at Thronfølgeloven har ladet de i Kongeloven givne, veiledende Regler blive bestaaende. Hermed synes ogsaa en Udtalelse af Premierministeren under Forhandlingerne paa den forenede Rigsdag at stemme, s. Rigsdagstidende 4. Session 3. Samling, 59.
Mod den fremsatte Anskuelse kan der ikke hentes nogen Indvending fra den Omstændighed, at Grl. 1866 § 1, ligesom de tidligere Forfatningslove, s. Forfl. 1855 § 1, Grl. 1863 §1,
