153
4. At Thronfølgeren ved Arvefaldet er fraværende, hindrer ham utvivlsomt ikke i strax at erhverve Kronen. Derimod kan der spørges, om den Omstændighed, at den ved Arvefaldet fraværende Konge ikke inden en passende Tid vender tilbage for at overtage Regeringen, kan bevirke, at han mister den erhvervede Krone. Kongelov 1665 Art. 23 bestemte i saa Henseende, at Thronfølgeren, naar han ved Kongens Død var ude af Riget, inden 3 Maaneder, efterat Dødsfaldet var anmeldt for ham, skulde begive sig ind i Riget og tiltræde Regeringen; udeblev han længere uden lovligt Forfald, skulde den Næste i Linien, som ellers efter hans Død var næst til Arven, være Konge i hans Sted, Efter Grl. 1849 § 15 skulde den forenede Rigsdag, naar Thronfølgeren var fraværende, bestemme, inden hvilken Tid han havde at vende tilbage, og hertil maatte da kunne knyttes den Bestemmelse, at Oversiddelsen af den fastsatte Frist skulde medføre Kronens Fortabelse, s. Larsens saml. Skr. I 3. 37. Grl. 1866 § 8 indeholder ingen særlig Bestemmelse om dette Punkt, men fastsætter kun, paa hvilken Maade der skal træffes Bestemmelse om Regeringens Førelse under Kongens Fraværelse. Man kan derfor neppe antage den forenede Rigsdag for berettiget til at foreskrive Kongen en bestemt Frist, inden hvilken han skal vende tilbage, med den Virkning, at han ved at oversidde Fristen mister Retten til Kronen, og Kongens Udeblivelse vil derfor i og for sig ikke berøve ham denne Ret. Et Andet er, at en langvarig Udeblivelse uden lovligt Forfald eller en bestemt Vægring ved at vende tilbage i Almindelighed synes at maatte opfattes som en Renunciation paa Kronen. Paa lignende Maade synes det Tilfælde at maatte behandles, at Kongen efter at have tiltraadt Regeringen forlader Landet uden at vende tilbage.
5.Ved forfatningsstridige Handlinger synes Kongen ikke at kunne forbryde sin Ret til Thronen. Grl. § 12 er-
