159
er denne Forskrift ikke anvendelig, naar Eden er aflagt, saasom i Henhold til Grl. § 7. 4. M. og Lov 1. Apr. 1856, selv om Kongen af andre Grunde maatte være forhindret fra at føre Regeringen. Fremdeles forudsætter Grl. § 7, at Eden kan ventes aflagt inden en rimelig Frist, jfr. Udtrykket »ikke umiddelbart ved Thronskiftet«, og er derfor uanvendelig, naar der f. Ex. paa Grund af Kongens Sindssvag hed ikke er nogen Udsigt hertil. Endelig kommer Grl. § 7 kun til Anvendelse, naar Kongen ved Fraværelse eller andre Grunde, saasom Sygdom, er forhindret i at aflægge Eden, men ikke, naar han ligefrem negter at aflægge den. I alle disse Tilfælde maa Grl. § 8 eller sammes Analogi komme til Anvendelse, og dette maa navnlig ogsaa gjælde om det i Grl. § 8. 4. M. omtalte Tilfælde, at der ved Thronledighed ikke er nogen Thronfølger. Ligeledes maa Grl. § 8 analogisk anvendes i de Tilfælde, hvor Thronfølgeren kun har erhvervet en betinget Ret til Thronen, s. ovenfor § 37, eller hvor Kongen har mistet Retten til Regeringens Førelse, s. ovenfor § 39.
Statsraadet, der ifølge det Ovenanførte i visse Tilfælde kan komme til at føre Regeringen i Kongens Sted, bestaaer ifølge Grl. § 15 af samtlige Ministre i Forening, hvorhos Thronfølgeren, naar han er myndig, tager Sæde i samme. I Almindelighed fører Kongen Forsædet i Statsraadet, men herom bliver der ikke Spørgsmaal i de i Grl. §§ 7, 8 omtalte Tilfælde, s. Grl. § 15, og Forsædet maa derfor uden Tvivl tilkomme Thronfølgeren eller i Mangel af ham Konseilspræsidenten. Da Statsraadet her ikke optræder som raadgivende, men som besluttende, maa Afgjørelsen af de forefaldende Sager skee ved Stemmeflerhed, og i Tilfælde af Stemmelighed Formandens Stemme gjøre Udslaget.
Hvad Statsraadets Myndighed angaaer, kan det ifølge de almindelige Udtryk i Grl. § 7 »føres Regeringen« neppe betvivles, at Statsraadet ogsaa kan udøve egentlig Lovgivningsmagt. Derimod er det mere tvivlsomt, om denne Myndighed kan tillægges Statsraadet efter Grl. § 8, hvor
