160
dets Funktion betegnes som midlertidig, og hvor det paalægges det strax at indkalde Rigsdagen, for at der kan blive truffet Bestemmelse om Regeringens Førelse. Da den lovgivende Myndighed imidlertid maa siges at være indbefattet under Udtrykket »føres Regeringen«, og da der vil kunne indtræde en paatrængende Nødvendighed for Tilveiebringelsen af en Lov, navnlig en foreløbig Lov, inden den forenede Rigsdag har taget sin Beslutning om, hvorledes der skal forholdes med Regeringens Førelse, vil der dog neppe være nogen retlig Hindring for at indrømme Statsraadet Ret til at udstede virkelige Love, hvorimod det følger af Grl. § 8, at dets Virksomhed i denne som i andre Henseender bør indskrænkes til det strengt Fornødne.
Ved Straffelov 1866 § 96 er der tillagt Statsraadet en særegen Beskyttelse mod Fornærmelser, naar det ifølge Grl. §§ 7 og 8 fører Regeringen.
Som tidligere berørt, tale Grl. §§ 7, 8 kun om Regeringens Førelse og ikke om Bestyrelsen af Kongens private Anliggender. I mange Tilfælde, hvor Kongen af en eller anden Grund er forhindret fra selv at føre Regeringen, vil der nu heller ikke være Trang til Anordningen af en særegen Bestyrelse for Kongens private Forhold, men under tiden vil dette dog være nødvendigt, saasom hvor Kongen er umyndig eller sindssvag, og i saa Fald maa der beskikkes et Formynderskab for ham. Bestemmelser om, hvorledes et saadant Formynderskab skal beskikkes, ville nu, da Grundloven ingen Regler indeholder derom, kunne træffes ved sædvanlig Lov, navnlig ogsaa ved den i Grl. § 8. 1. M. bebudede Lov. Mangle slige Bestemmelser, synes man paa Grund af den Stilling, Kongen i det Hele taget indtager til Kongehusets Medlemmer, s. nedenfor, at maatte indrømme ham Ret til at anordne et Formynderskab for den umyndige eller sindssvage Thronfølger, s. Grl. 1849 § 11. Er en saadan Bestemmelse ikke truffet, synes Grundsætningen i Grl. § 8 at føre til at overlade Afgjørelsen til den forenede Rigsdag, s. Grl. 1849 §§ 10, 15; dog
