163
Andet Kapitel.Om Kongemagtens Indskrænkning ved ansvarlige Ministres Medvirkning.
§ 42.Om Kongens Forhold til de enkelte Ministre.
Det er allerede tidligere berørt, at Regeringsformen er indskrænket monarkisk, og at Kongemagten følgelig er undergivet forskjellige Indskrænkninger. Til de vigtigste af disse hører den, at den kun kan udøves under Medvirkning af ansvarlige Ministre, s. Grl. § 11. Denne Sætning har en dobbelt Betydning. For det Første er den at betragte som en Garanti for Kongens Ansvarsfrihed, idet denne først bliver til fuld Sandhed gjennem ansvarlige Ministres Medvirkning. Under det absolute Monarki, hvor Ministeren ikke bærer noget Ansvar for den af Kongen tagne Beslutning og derfor heller ikke med Kraft kan modsætte sig denne, fremtræder Beslutningen mere direkte som Kongens Villie, og skjøndt denne naturligvis heller ikke her kan drages til juridisk Ansvar, s. Kongelov 1665 Art. 2, vil det dog vanskelig undgaaes, at det moralske Ansvar kommer til at falde paa ham, hvorimod der ikke let vil blive Spørgsmaal herom i det konstitutionelle Monarki. Paa den anden Side er det indlysende, at Minister ansvarligheden hører til de allervæsentligste Garantier for Folkets og Repræsentationens Rettigheder, og den har derfor ogsaa været udtalt og gjennemført i alle vore nyere Grundlove, s. dog Fdn. 26. Juli 1854 §§ 4, 7 ff. Om Kongens Forhold til de enkelte Ministre indeholder Grundloven følgende Sætninger:
1.Efter Grl. § 11 udøver Kongen sin Myndighed gjennem sine Ministre, og ifølge § 13 giver Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Meningen med den sidstnævnte Udtalelse er ikke, at alle Regeringen vedkommende Beslutninger nødvendigvis skulle være underskrevne af Kongen. Ligesom Kongelov 1665 Art. 7, som dog brugte langt be-
11*
