Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/192

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

170

og i de i Grl. §§ 7 og 8 omhandlede Tilfælde, hvor Statsraadet optræder som besluttende, vil en saa betydningsløs Stilling, som den omtalte, være saa lidet værdig og passende for Thronfølgeren, at man ikke uden en meget bestemt Hjemmel kan indskrænke ham til samme. Skjøndt det nu unegtelig er paafaldende, at de klare Udtryk i Fdn. 26. Juli 1854 § 4 ere ombyttede med de mere tvetydige i de senere Forfatningslove[1]), maa det dog indrømmes, at Udtrykkene i Grl. 1866 § 15 vel kunne forenes med den Opfattelse, at Thronfølgeren indtager samme Stilling i Statsraadet, som Ministrene, og der foreligger ikke tilstrækkelig bestemt Grund til at antage, at Grundloven skulde være gaaet ud fra en anden Opfattelse. Tvertimod modsiges denne Antagelse derved, at Statsraadet i saa Fald i de i Grl. §§ 7 og 8 anførte Tilfælde ikke vilde være væsentlig forskjelligt fra et Ministerraad, til hvilket Thronfølgeren ogsaa har Adgang, s. Resol. 3. Dec. 1855 i (Lovsamlingen som Note til Lov 1. Apr. 1856). De fra den manglende Ansvarlighed hentede Betænkeligheder formindskes betydeligt derved, at ingen Afgjørelse kan faae Retsvirkning uden Kontrasignatur af en eller flere Ministre, som derved overtage Ansvaret, s. Grl. § 13. Kunde disse Betænkeligheder nu end desuagtet have nogen Vægt efter Forfl. 1855 § 14 og Grl. 1863 § 12, ifølge hvilke Kongen ved sin Beslutning kunde indrømme et maaske ikke ganske ubetydeligt Antal kongelige Prindser Sæde i Statsraadet, synes de dog nu at maatte bortfalde, da der efter den nugjældende Grundlov kun er Tale om Thronfølgeren, og der derhos er tillagt


  1. Denne Ombytning kunde nu vel under den modsatte Forudsætning finde sin Forklaring deri, at de senere Forfatningslove hjemlede Ministeransvarlighed, hvilket ikke gjaldt om Fdn. 1854; men ligesom der ved Forhandlingerne om Forfl. 1855 ikke forekom den mindste Antydning af, at der ved Forandringen i Udtrykkene var tilsigtet en Forandring i selve Reglen, saaledes synes de nedenfor i Texten anførte Grunde ogsaa at tale imod, at en saadan Forandring skulde være tilsigtet.