171
denne en forfatningsmæssig Ret til Sæde i Statsraadet, som under en modsat Forudsætning saa godt som ingen Betydning vilde have. Vi troe derfor at burde antage, at der tilkommer Thronfølgeren samme Ret som Medlem af Statsraadet, som Ministrene, hvad enten Statsraadet, som sædvanlig, holdes under Kongens Forsæde, eller ikke. I sidste Fald maa da Forsædet tilkomme Thronfølgeren, s. Fdn. 26. Juli 1854 § 4, der følgelig ogsaa i Tilfælde af Stemmelighed maa have den afgjørende Stemme, s. ovenfor § 42.
§ 44.Fortsættelse.
Hensigten med Oprettelsen af Statsraadet er dels, at vigtigere Sager kunne underkastes en grundig Overveielse og betrygges mod ensidig Afgjørelse, dels at der kan dannes en Forbindelse mellem de enkelte Ministre, hvorved der sikkres Enhed og Bestemthed i Regeringens Politik. Statsraadets enkelte Funktioner ere følgende:
1.At forhandle alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger, s. Grl. § 16. Hvad der skal forstaaes ved vigtige Regeringsforanstaltninger, maa i det Væsentlige bedømmes efter de tidligere gjældende Regler og den Praxis, som har uddannet sig paa Grundlag af disse, s. Kundgj. 28. Jan. 1852 og de i Begyndelsen af § 43 anførte Bestemmelser, jfr. ogsaa Resol. 23. Dec. 1864 i D. T. 1865. 56, 6. Jan. 1865 i D. T. 1865. 62. Ifølge Aab. Br. 29. Apr. 1814 kan Udnævnelsen og Afskedigelsen af Embedsmænd ikke henregnes til de Foranstaltninger, der skulle forhandles i Statsraadet.
Sagens Behandling i Statsraadet kan blive at forberede ved en forudgaaende Behandling i et Ministerraad, og dette kan efter Omstændighederne endog gjøre Forhandlingen i Statsraadet overflødig. Ministerraadet bestaaer af samtlige Ministre under Forsæde af den, som Kongen har udnævnt til Konseilspræsident, s. Grl. § 16. Dog har Thronfølgeren ogsaa Adgang til samme og skal derfor af Konseilspræsidenten forud underrettes om dets Afholdelse, men det
