181
dommelige Stilling. Det kan ikke her mere end i andre Tilfælde være tilstrækkeligt til at befrie den Paagjældende, at han maa antages at have handlet efter sin Overbevisning, naar det dog maa erkjendes, at han med Bevidsthed har foretaget en lovstridig Handling, s. dog Rigsretsdom 28. Febr. 1856 i Beretning om Rigsrettens Forhandlinger S. 1006. Forsaavidt der ved Rigsrettens Dom paalægges Ministeren Straf, kan Kongen ikke benaade ham for denne, medmindre Folkethinget samtykker deri, s. Grl. § 26; og dette Samtykke er nødvendigt, hvad enten Sagen er reist af Kongen selv eller af Folkethinget, s. Grl. §§ 14, 69.
Tredie Afsnit. Om Kongens Regeringsrettigheder.
Første Kapitel. Om Kongens Deltagelse i den lovgivende Magt.
Første Underafsnit. Om den lovgivende Magts Subjekt og Omraade
§ 46.
Subjektet for den lovgivende Magt er ifølge Grl. § 2 Kongen og Rigsdagen i Foreningen, jfr. Grl. §§ 23, 24, 44, 53. Undtagelser herfra danne de foreløbige Love, som Kongen under visse nærmere Betingelser er berettiget til at udstede paa egen Haand, s. Grl. § 25. Derhos udøver Kongen uden Rigsdagens Medvirkning en vis Lovgivningsmyndighed for Island samt for Vestindien, s. ovenfor § 25; dog maa den sidste Lovgivningsmyndighed rettest opfattes som hvilende paa en Delegation fra den almindelige Lovgivningsmagts Side, s. ovenfor § 30 Nr. 3. Det kan desuden bemærkes, at Kongen, selv i de Tilfælde, hvor han udøver Lovgivningsmyndigheden under Medvirkning af Rigsdagen, har visse særegne Rettigheder med Hensyn til Lovgivningen, som ikke tilkommer denne, s. Grl. § 24.
