184
lighed sige, at under Lovgivningen maae henhøre alle de Forskrifter, hvorved den offentlige eller privatretlige Retstilstand for Statsborgerne forandres og bestemmes, hvorimod Regeringen kan give Anordninger om de blot administrative Forhold, navnlig til Embedsmændenes Efterlevelse, s. Larsens samlede Skrifter I 3. 48. Ligesom imidlertid de samme Forhold, hvis Ordning utvivlsomt tilkommer Lovgivningsmagten, ogsaa kunne komme ind under den udøvende Magts Bestemmelser paa Grund af den Kongen tillagte Ret til at drage Omsorg for Lovens Fuldbyrdelse og til at meddele Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, s. Grl. §§ 24, 27, saaledes vil det med Hensyn til en stor Mængde Tilfælde være tvivlsomt, under hvilket af de nævnte Alternativer de skulle henføres. I saadanne Tilfælde maa der da tages Hensyn til Grundlovens Analogi, forsaavidt dens Bestemmelser ikke ere af rent positiv Natur, samt til den ved Lovgivningsmagtens Udøvelse etablerede Praxis. Denne vil navnlig være af Betydning, forsaavidt den har ført til Udstedelsen af Love af den omspurgte Beskaffenhed; men allerede Forelæggelsen af Lovforslag fra Regeringens Side vil, naar den skeer uden Reservation, afgive et ikke ringe Datum for, at deres Gjenstand tilhører Lovgivningsmagten. Derimod godtgjør den Omstændighed, at et privat Lovforslag er blevet forhandlet paa Rigsdagen, ingenlunde i og for sig, at dets Gjenstand henhører under Lovgivningsomraadet og følgelig ikke kan ordnes ad administrativ Vei, s. Cirk. 1. Juni 1860, Adn. 2 Okt. 1862. Omvendt kan den Omstændighed, at Regeringen administrativt har ordnet et vist Anliggende, selvfølgelig ikke bevise, at dette ikke er et Lovgivningsanliggende. Naar en saadan Fremgangsmaade finder Støtte i Rigsdagen, kan dette vel afgive en vis Formodning for Rigtigheden af Regeringens Fremgangsmaade, men Sagen er dog, forsaavidt den efter sin Natur og Lovgivningens Bestemmelser maa betragtes som en Lovgivningssag, ikke derved blevet en Administrationssag, s. Bkg. 2. Nov. 1865, smh. med Grl. 1849 § 83, Grl. 1866 § 78. Efter
