185
Omstændighederne kan der ogsaa tages Hensyn til Praxis ved de tidligere Provindsialstænder; men herved maa dog iagttages megen Varsomhed, idet paa den ene Side Stændernes Virksomhed ikke udstrakte sig til alle Love, paa den anden Side deres blot raadgivende Stemme bevirkede, at Regeringen med mindre Betænkelighed kunde forelægge dem et i og for sig ikke til deres Virkekreds hørende Anliggende. En ikke ringe Vægt maa endelig lægges paa Domstolenes Afgjørelser, s. Jur. Ugeskr. 1855. 819 angaaende Bkg. 31. Mai 1854, navnlig paa Rigsrettens Domme. I virkelige Tvivlstilfælde synes Sagen at burde afgjøres af Lovgivningsmagten, som dels er den mere almindelige Myndighed, hvorfra Retsforskrifterne i Staten udgaae, s. Scheel: Privatrettens almindelige Del I S. 67, dels den, hvis Behandling frembyder den største Garanti for en grundig og Borgernes Rettigheder sikkrende Afgjørelse.
Særlig Tvivl kan opstaae, om Forandring i tidligere udstedte Forskrifter udkræver Lovgivningsmagtens Virksomhed eller retsgyldig kan foretages af Administrationen. Medens dette Spørgsmaal med Hensyn til de efter Grundlovven 1849 udkomne Bestemmelser simpelthen vil beroe paa, om disse ere udgaaede fra den lovgivende Magt eller ikke, haves derimod intet saadant ydre Kriterium med Hensyn til de ældre Forskrifter, da efter den dengang bestaaende Forfatning saavel den lovgivende, som den udøvende Magt vare forenede i Kongens Person, og der heller ikke iagttoges nogen fast Sprogbrug med Hensyn til Adskillelsen mellem de blot administrative og de egentlige Lovgivningsakter. Efter det ovenfor Bemærkede kan den Omstændighed, om den paagjældende Bestemmelse har været forelagt Provindsialstænderne eller ikke, ei heller være ligefrem afgjørende. Man maa derfor ved Afgjørelsen af det omhandlede Spørgsmaal væsentlig tage Hensyn til Bestemmelsens Indhold, hvad der da kan medføre, at visse Dele af samme kunne blive at betragte som Lovgivnings-
