Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/212

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

190

overdrage Ordningen af en i og for sig under den hen hørende Sag til den udøvende Magt, s. Koloniall. 27. Nov. 1863 § 1, jfr. tidligere Koloniallov 26. Marts 1852 §§ 1, 2, Lov 4. Nov. 1859, 3. Marts 1860, 16 Apr. 1862 §§ 1, 2, 29. Dec. 1862 §§1, 2, Adn. 19. Jan. 1863, Lov om Grindefangsten 29. Dec. 1857 § 2, Lov om Eftertryk s. D. § 23, Lov om Pasfrihed 12. Febr. 1862 § 2, mfl., jfr. D. T. 1851. 730. Imidlertid synes en saadan Delegation ikke at kunne tilstedes, hvor det ved Grundloven udtrykkelig er bestemt, at et vist Forhold skal ordnes ved Lov, s. D. T. 1856. 165—66.

Naar i Henhold til det Ovenanførte et administrativt Anliggende er blevet ordnet ved Lov, ville dennes Bestemmelser fremtidig kun kunne forandres ad Lovgivningsveien; men fra en saadan Ordning kan ingen Analogi drages til andre Tilfælde. Naar omvendt Ordningen af et Lovgivningsanliggende er overdraget den udøvende Magt, ville de Bestemmelser, som af denne gives om samme, være at betragte som Anordninger og ikke som Love, s. dog Landsthingstidende 14. Session 113—14, 118—19, 120—21. De kunne derfor frit ophæves eller forandres af Administrationen, og Domstolene ville være berettigede til at prøve, om Regeringen har holdt sig indenfor den ved Overdragelsen satte Grændse, hvorimod de, naar dette Spørgsmaal besvares bekræftende, naturligvis ikke kunne tilsidesætte Anordningens Bestemmelser, fordi de i og for sig vilde høre under Lovgivningsmagten, s. Grl. § 72. Derimod kan der ikke fra en saadan Delegation hentes nogen Analogi for at inddrage andre lignende Tilfælde under Administrationen.

Andet Underafsnit.Om Kongens Rettigheder med Hensyn til Lovgivningsmyndigheden, forsaavidt denne udøves af ham i Forening med Rigsdagen.

§ 47.

Ifølge Grl. 1866 § 2, s. Grl. 1849 § 2, Forfl. 1855 § 21, Grl. 1863 § 18, er den lovgivende Magt hos Kongen og