191
Rigsdagen i Forening. Heri ligger i og for sig kun den Hovedregel, at den lovgivende Magt ikke kan udøves af nogen enkelt af disse Faktorer, men kun af begge i Forening. Efter den nugjældende Grundlov er det imidlertid tillige en almindelig Grundsætning, at Kongen og Rigsdagen ogsaa ved Udøvelsen af Lovgivningsmagten ere ligestillede, saa at begge i saa Henseende have lige Rettigheder. Denne Grundsætning er i det Hele konsekvent gjennemført, og vor Grundlov kjender ikke de Indskrænkninger i Repræsentationens Myndighed, som jevnlig forekomme efter andre Forfatninger, og hos os navnlig vare gjældende efter Forfatningslov 2. Okt. 1855 § 45, jfr. § 46, ifølge hvilken Rigsraadet ikke havde noget Initiativ, ligesom det ved den endelige Afstemning over Lovforslaget var indskrænket til at antage eller forkaste dette som en Helhed i den Form, i hvilken det af Regeringen forelagdes til tredie Behandling. En fuldstændig Ligestilling af Kongen og Rigsdagen finder dog ikke Sted efter Grl. 1866. Paa den ene Side har Kongen visse Forrettigheder fremfor Rigsdagen og navnlig Ret til under visse Betingelser at udøve en vis selvstændig Lovgivningsmyndighed. Paa den anden Side medfører derimod den Omstændighed, at Kongen kun kan stadfæste eller forkaste et Lovforslag i den Skikkelse, hvori det er vedtaget af Rigsdagen, at denne faaer den overveiende Indflydelse paa Lovens Indhold og navnlig paa sammes Detail, idet Kongens Ret til at negte Stadfæstelse kun vil blive anvendt, hvor Uenigheden er af indgribende Betydning.
Med Hensyn til den Del af Lovgivningsvirksomheden, som udøves af Kongen og Rigsdagen i Forening, har Kongen følgende Rettigheder:
1.Initiativet, idet Kongen efter Grl. § 23 kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag til Love. I Overensstemmelse med den ovenanførte Grundsætning tilkommer Initiativet dog ogsaa ethvert af Rigsdagens Thing og i disse atter ethvert af deres Medlemmer, s. Grl. 44, jfr. derimod Forfl. 1855 §§ 45,46, og den Forskjel med Hensyn til den
