193
hindre dennes Udøvelse af Lovgivningsmagten, en Forestilling, der bestemt strider mod Grl. § 2.
Som tidligere berørt, har Kongen kun Valget mellem at stadfæste eller negte at stadfæste det af Rigsdagen vedtagne Lovforslag i dets Helhed. Skulde Kongen derfor ved Stadfæstelsen af et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag foretage nogen Forandring i samme, maa Virkningen heraf, selv om Forandringen kun er mindre væsentlig, være den, at slet ingen Lov er tilveiebragt, idet den efter Grl. § 24 fornødne Overensstemmelse mellem de to Faktorer i Lovgivningsmyndigheden ikke er tilstede. Dog maa det uden Tvivl antages, at Kongen inden Udløbet af den i Grl. § 24 3. M. foreskrevne Frist kan tilbagekalde den saaledes med Forandringer meddelte Stadfæstelse og pure stadfæste den oprindelige Rigsdagsbeslutning. Derimod bevirker den ligefrem meddelte Stadfæstelse, at Rigsdagsbeslutningen faaer Lovskraft, s. Grl. § 24, og Kongen kan ikke ved en senere Tilbagekaldelse af den engang meddelte Stadfæstelse bevirke nogen Forandring heri. I Forbindelse med det Anførte staaer det, at de før Grl. 1849 sædvanlige Præmisser, der fremtraadte som Indledning til Loven og indeholdt Angivelse af Grundene til dens Udstedelse, ikke længere forekomme, hvorimod Loven nu kun indledes ved en Meddelelse om, at Rigsdagen har vedtaget og Kongen ved sit Samtykke stadfæstet samme og sluttes med et Paalæg til alle Vedkommende om at rette sig efter Loven.
Ifølge Grl. § 24. 3. M., s. Forfl. 1855 § 45, Grl. 1863, 1. midl. Best. maa Kongens Stadfæstelse af et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag meddeles inden næste, ordentlige eller overordentlige Rigsdagssamling; i modsat Fald ansees Forslaget som bortfaldet. Denne Sætning er vistnok ogsaa aldeles stemmende med Sagens Natur og Grundlovens Grundsætninger. Loven bør nemlig være et Produkt af en overensstemmende Villie hos de forskjellige Faktorer i Lovgivningsmagten; men en saadan Overensstemmelse kan ikke siges at være tilstede, naar disse Fak-
Holck: Statsforfatnings-Ret. I.
13
