195
ken i Henhold til den almindelige Regel i Grl. § 13 maa være ledsaget af en Ministers Underskrift. Lovsproget er nu kun dansk, s. tidligere Kundgj. 28. Jan. 1852, Fdn. 15. Febr. 1854 § 7; dog bliver ogsaa den islandske Text af de Love, som udkomme for Island, paa samme Maade, som den danske Text, at forsyne med Kongens og vedkommende Ministers Underskrift, s. Bkg. 27. Mai 1859 II. 1.
3.Ifølge Grl. § 24. 2. M. befaler Kongen Lovens Bekjendtgjørelse, hvorved der sigtes til, at Loven efter at være bleven trykt foranstaltes tinglæst, s. Fdn. 8. Okt. 1824. Det kan i Øvrigt omtvistes, om denne Kongens Myndighed skal betragtes som en Deltagelse i den lovgivende Magt, eller som en Gren af hans udøvende Magt, hvilket atter vil afhænge af, om Kundgjørelsen betragtes som et Moment i selve Lovens Begreb, saa at denne aldrig forpligter, før den ved Tinglæsning er bleven kundgjort, eller om selv den utinglæste Lov i Mangel af anden Bestemmelse forbinder den, der bevislig kjender den, s. Scheel: Privatrettens alm. Del I S. 129 ff. Forsaavidt Grl. § 24 tillige bestemmer, at Kongen drager Omsorg for Lovens Fuldbyrdelse, henhører denne Virksomhed utvivlsomt til hans udøvende Magt.
Tredie Underafsnit.Om Kongens Ret til selvstændig Udøvelse af lovgivningsmagten og særlig om hans Ret til at udstede foreløbige Love.
§ 48.
Skjøndt det efter Grl. § 2 er den almindelige Regel, at Kongen kun kan udøve Lovgivningsmyndighed i For ening med Rigsdagen, gives der dog visse Tilfælde, i hvilke han paa egen Haand kan udstede virkelige Love. I saa Henseende kan nævnes Kongens Ret til uden Rigsdagens Medvirkning at udstede Forordninger om de Island ude lukkende vedkommende Anliggender, s. Fdn. 8. Marts 1843 § 1, og ovenfor § 25 og § 30 Nr. 2, hvorimod Kongens Ret til
13*
