200
Nødvendighed kan retfærdiggjøre Udstedelsen af en fore løbig Lov, naar Rigsdagen er samlet. Da den omhandlede Betingelse ikke kan antages at være foreskrevet alene for Rigsdagens Skyld, synes end ikke et Samtykke fra Rigsdagens Side at være tilstrækkeligt til at erstatte dens Mangel. En foreløbig Lov, der udstedes, medens Rigsdagen er samlet, maa uden Tvivl kunne tilsidesættes af de almindelige Domstole.
3.Loven bør betegne sig selv som foreløbig Lov eller i alt Fald paa anden Maade vise, at den er udstedt i Henhold til den ved Grl. § 25 givne Hjemmel. Skulde Kongen udstede en Forskrift med Lovgivningsindhold, der betegner sig selv som Lov eller som Anordning, maa denne, selv om Betingelserne for Udstedelsen af en foreløbig Lov ere tilstede, være ugyldig og navnlig i Henhold til Grl. §§ 72 og 73 kunne tilsidesættes af Domstolene. Grl. § 25 tillægger nemlig ikke Kongen Ret til, naar de i samme fastsatte Betingelser ere tilstede, at udøve Lovgivningsmagt overhovedet, men kun til at udstede foreløbige Love. Særegne Former for Udstedelsen af den foreløbige Lov ere i Øvrigt ikke foreskrevne, s. derimod Forfl. 1855 § 54, Grl. 1863 § 59, jfr. § 58;. kun maa Loven ifølge den almindelige Regel i Grl. § 16 forhandles i Statsraadet, og Kongens Underskrift under samme maa ifølge Grl. § 13 ledsages af en Ministers Underskrift. I Almindelighed forsynes den foreløbige Lov med en kort Indledning, hvori dens Udstedelse i Henhold til Grl. § 25 begrundes.
§ 51.Fortsættelse. Gjenstanden for den foreløbige Lov.
Foruden de ovenfor i § 50 angivne Betingelser indeholder Grl. § 25 endnu den Begrændsning med Hensyn til den foreløbige Lovs Indhold, at den ikke maa stride mod Grundloven. Det er herefter klart, at en foreløbig Lov ikke kan træffe nogen Bestemmelse, der kun paa den i Grl. § 95 fastsatte Maade gyldig kan vedtages, s. ovenfor § 28, hvilket i
