201
Øvrigt uden Tvivl allerede vilde følge deraf, at den nævnte Paragraph fastsætter en bestemt Fremgangsmaade for Vedtagelsen af Grundlovsforandringer, og at der ikke kan antages at være indrømmet de foreløbige Love et videre Spillerum end de sædvanlige.
Mere tvivlsomt er det, om de enkelte Bestemmelser i Grundloven, der ifølge deres egen Udtalelse kunne forandres ved Lov, uden at den i Grl. § 95 foreskrevne Fremgangs maade behøver at iagttages, kunne være Gjenstand for Forandring ved en foreløbig Lov, s. Grl. §§ 7, 8, 17, 19, 50, og ovenfor § 28. For den bekræftende Besvarelse kan anføres, at de paagjældende Paragrapher tilstede, at deres Forskrifter kunne forandres ved Lov, under hvilket Udtryk ogsaa indbefattes en foreløbig Lov. Nogen Hindring for Benyttelsen af en foreløbig Lov ligger formentlig ikke i Grl. § 25, thi de paagjældende Bestemmelser savne paa Grund af deres lette Foranderlighed den Eiendommelighed, som karakteriserer Begrebet om en Grundlov, s. ovenfor § 26, og kunne derfor ikke antages indbefattede under Udtrykket »Grundloven« i Grl. § 25, s. ogsaa Grl. § 95, hvor de ikke ere indbefattede under Udtrykket »nærværende Grundlov«. Da nu Kongens Myndighed til at udstede foreløbige Love i Mangel af positiv Indskrænkning har samme Omfang, som den almindelige Lovgivningsmagts Ret til at udstede sædvanlige Love, maae de omhandlede Paragrapher ogsaa kunne forandres ved foreløbig Lov, naar i Øvrigt Betingelserne for Udstedelsen af en saadan ere tilstede.
De anførte Grunde kunne dog ikke ansees for afgjørende. Grl. § 25, der maa ansees for Hovedbestemmelsen i dette Spørgsmaal, fordrer ligefrem, at den foreløbige Lov ikke maa stride mod Grundloven, og under dette Ord indbefattes aabenbart alle i Grundloven optagne Bestemmelser, altsaa ogsaa de her omhandlede Paragrapher. Skulde disse undtages fra Ordene i Grl. § 25, maatte dette, ligesom ved Grl. § 95, støttes paa en indskrænkende Fortolkning; men til en saadan foreligger der ikke tilstrækkelig Hjemmel.
