202
Naar nemlig de paagjældende Grundlovsbestemmelser tilstede en Forandring ved Lov, er det ikke hermed Meningen at udtale, at de i dem omhandlede Gjenstande henhøre under Lovgivningens og ikke under Administrationens Omraade, Noget hvorom der fornuftigvis ikke kunde være Tvivl, men kun, at de særegne, for Grundlovsforandringer foreskrevne Former ikke behøve at iagttages, idet Kongens og Rigsdagens i sædvanlig Lovsform udtalte Overenskomst antages at yde tilstrækkelig Garanti, s. Folkethingstidende 5. ordentlige Samling 2861. Da nu en foreløbig Lov, der forandrer en Del af Grundloven, utvivlsomt strider mod Grundloven, maa en foreløbig Lov af den anførte Beskaffenhed ansees for udelukket ved Grl. § 25, uden at det kan komme i Betragtning, hvilket Omfang der i Mangel af positiv Indskrænkning kan tillægges den foreløbige Lovs Indhold. Det kan endnu tilføies, at der ikke let vil blive Tale om en paatrængende Nødvendighed for en saadan Forandring, og at en Tilstedelse af foreløbige Love paa dette Gebet vilde kunne benyttes til de groveste Elusioner af Rigsdagens Lovgivningsmyndighed, f. Ex. til under Paaberaabelse af Grl. § 19 at bestemme, at Rigsdagen kun skulde samles hvert 5te eller 10de Aar (i Forbindelse med Udstedelsen af foreløbige Finantslove). Et fjernere Argu ment for den her forsvarede Anskuelse kan hentes fra Fdn. 26. Juli 1854 §§ 24, 28, jfr. Fdn. 15. Febr. 1854 § 28, 11. Juni 1854 § 24, idet disse Love, skjøndt de ikke foreskrive særegne Former for Foretagelsen af Forfatningsforandringer, udelukke Foretagelsen af saadanne gjennem foreløbige Love.
Forskjelligt fra det nysomhandlede Tilælde er det Spørgsmaal, om en foreløbig Lov kan anvendes til at ordne de Forhold, som ifølge Grundlovens Bestemmelser skulle ordnes eller fastsættes ved Lov, s. f. Ex. Grl. §§ 8, 12, 47, 51, 70, m. fl. Medens der i det Foregaaende var Tale om at forandre en Bestemmelse, som udgjorde en Del af selve Grundloven, er der her Tale om Forhold, der ikke ere
