Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/226

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

204

vanskeligt og tildels endog umuligt senere at redressere det Skete. Disse Betragtninger synes imidlertid kun at kunne medføre, at der bør anvendes megen Varsomhed ved slige Forholds Ordning ved foreløbige Love, hvorimod de ikke ere tilstrækkelige til i Mangel af positiv Indskrænkning at hjemle Utilstedeligheden af en saadan Fremgangsmaade, saa meget mindre som der netop i slige Forhold ikke sjelden vil foreligge en paatrængende Nødvendighed, s. ogsaa den norske Grundlov § 17, der tillægger Kongen Ret til at give provisoriske Anordninger om Handel, Told, Næringsveie og Politi. Faktisk ere slige Forhold ogsaa jevnlig blevne ordnede ved foreløbige Love, uden at Rigsdagen har reist bestemt Modstand derimod, om den end undertiden har yttret Betænkelighed derved, s. Folkethingstidende 1. Session 105, 169, Rigsdagstidende 3. Session Anhang B. 38, 249—50, s. saaledes foreløbige Love 16. Jan., 9. Dec. 1861, 11. Febr. 1864 og en Mængde andre foreløbige Udskrivningslove, foreløbige Love 28. Marts, 28. Nov. 1857, 15. April 1858, 19. Febr. 1864 m. fl. Skattelove, foreløbig Lov 4. Juni 1864 om Stiftelsen af en svævende Statsgjæld. Derimod synes Sagens Natur stærkt at tale mod, at Ministeransvarligheden, s. Grl. § 12, ordnes ved foreløbig Lov. Ligeledes synes det at følge af Sagens Natur, at der ikke ved foreløbig Lov kan foretages Forandring i Repræsentationens Sammensætning, idet den fornødne Prøvelse af den foreløbige Lov maa foretages af den ved dens Udstedelse bestaaende Repræsentation; men dette Spørgsmaal faaer efter vor Grundlov, i hvilken Bestemmelserne om Repræsentationens Sammensætning ere optagne som Grundlovsbestemmelser, ingen praktisk Betydning. De udenfor Grundloven liggende Bestemmelser om Valgforholdene kunne utvivlsomt forandres ved foreløbig Lov, s. foreløbig Lov 11. Dec. 1849, 31. Jan. 24. Febr. 1864. Om Anvendelsen af den foreløbige Lovs Form til Udstedelse af de saakaldte organiske Love, der gaae ud paa ad Lovgivningsveien at føre Grundlovens Bud ud i Livet, s. f. Ex. Grl. §§ 71, 74, 75, 78, 91, mfl., vil