205
der i Praxis ikke let blive Spørgsmaal, og en saadan Fremgangsmaade kan, navnlig naar den ikke indskrænker sig til at ordne et enkelt Punkt, heller ikke ansees for stemmende med Grundlovens Aand. Imidlertid kan man i Mangel af positiv Hjemmel, s. Fdn. 11. Juni 1854 § 13, neppe benegte Gyldigheden af en saadan foreløbig Lov.
I en af et Folkethingsudvalg afgiven Betænkning udtales den Anskuelse, at der ikke retlig kan gives foreløbige Love tilbagevirkende Kraft, s. Rigsdagstidende 14. ordentlige Samling Anhang B. 20. Det maa nu vistnok indrømmes, at den foreløbige Lov, der som saadan kun er bestemt til at virke i en kortere Tid, ikke lettelig bør anvendes til Bestemmelser af en saadan indgribende Karakter; men da Grundloven hverken indeholder noget almindeligt Forbud mod Love med tilbagevirkeude Kraft eller noget særligt Forbud mod foreløbige Love af et saadant Indhold, haves der dog neppe i Sagens Natur tilstrækkelig Hjemmel til ubetinget at negte Tilstedeligheden af en saadan Fremgangsmaade. At der Intet er til Hinder for, at en foreløbige Lov kan stride mod ældre, af Rigsdagen eller Rigsraadet vedtagne og af Kongen stadfæstede Love, følger ikke blot deraf, at den foreløbige Lovs Omraade i modsat Fald vilde blive undergivet en ganske overordentlig Indskrænkning, men fremgaaer ogsaa indirekte af Grl. § 25 ; som Exempler kunne nævnes foreløbige Love 10. Mai 1861, 31. Jan. 1864, 24. Febr. 1864, mfl.
Idet Grl. § 25 som Betingelse for den foreløbige Lovs Udstedelse fordrer et særdeles paatrængende Tilfælde, vil der ikke let være Spørgsmaal om at anvende den til Ordningen af privatretlige Forhold; men ubetinget kan en saadan Fremgangsmaade dog ikke udelukkes, s. foreløbig Lov 29. Dec. 1857 om Rentebevillinger.
Da Grl. § 25 udtrykkelig udtaler den vistnok allerede i Sagens Natur grundede Sætning, at den foreløbige Lov ikke maa stride mod Grundloven, og da der ved den foreløbige Lov ikke haves den betydelige Garanti for dens
