Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/228

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

206

Forenelighed med Grundloven, som er tilstede ved de al mindelige, af Rigsdagen vedtagne og af Kongen stadfæstede Love, maa det uden Tvivl antages, at den foreløbige Lov, som strider mod Grundloven, maa kunne tilsidesættes af de almindelige Domstole, selv om et modsat Resultat an tages med Hensyn til almindelige Love, s. nærmere neden for i Afsnittet om den dømmende Magt. Ere derimod de grundlovmæssige Betingelser for Lovens Gyldighed tilstede[1]), maa den foreløbige Lov, saa længe den gjælder, respekteres saavel af Borgerne, som af Domstolene, ganske som en sædvanlig, af Rigsdagen vedtaget og af Kongen stad fæstet Lov.

§ 52.Om den foreløbige Lovs Forelæggelse for Rigsdagen.

Ifølge Grl. § 25 skal den foreløbige Lov altid forelægges den følgende Rigsdag, hvorved forstaaes den første efter Lovens Udstedelse sammentrædende Rigsdagssamling, s. Lov om Retsbetjentes Lønning 19. Febr. 1861 § 6. Dette maa gjælde, hvad enten den først sammentrædende Rigsdagssamling er ordentlig eller overordentlig, s. de foreløbige Love 16. Juli 1855, 4. Marts 1857, 28. Marts 1857, 31. Jan. 1864, 11, 13, 19, 24. Febr. 1864, mfL, der forelagdes de henholdsvis i 1855, 1857 og 1864 indkaldte, overordentlige Rigsdagssamlinger. Naar Koloniallov 27. Nov. 1863 § 4 foreskriver, at de af Gouverneuren for de vestindiske Øer udstedte, foreløbige Love skulle forelægges Rigsdagen i dennes første eller efter Omstændighederne endog anden ordentlige Samling efter Lovens Udstedelse, kan der fra denne i de vestindiske Øers Afstand fra Moderlandet grundede Forskrift ikke hentes nogen Grund for en Indskrænkning af


  1. Det er allerede i § 50 Nr. 1 bemærket, at de almindelige Domstole ikke kunne tilsidesætte den foreløbige Lov, fordi der formentlig ikke har foreligget en paatrængende Nødvendighed for dens Udstedelse.