207
det almindelige Udtryk i Grl. § 25 »den følgende Rigsdag«, en Indskrænkning, der heller ikke paa nogen Maade vilde stemme med Sagens Natur. Naar en foreløbig Lov udstedes, medens Rigsdagens Møder i Henhold til Grl. § 21 ere udsatte, bør den uden Tvivl forelægges, naar Møderne efter Udsættelsens Udløb atter tage deres Begyndelse. Dette Tilfælde er vel ikke indbefattet under Ordene i Grl. § 25, idet Rigsdagen efter Udsættelsen ikke begynder en ny, men fortsætter den tidligere Samling; men Grundloven har uden Tvivl ikke tænkt paa dette særegne Tilfælde, og den foreløbige Lovs Væsen kræver, at den forelægges Rigsdagen, saa snart dennes Beslutning kan erholdes. Grundloven har ikke foreskrevet nogen bestemt Frist, inden hvilken Loven skal forelægges, s. derimod Grl. § 48; dog bør Loven uden Tvivl forelægges saa snart, som Omstændighederne tillade det. Skeer dette ikke, kan Rigsdagen gjennem en Interpellation æske Forklaring om Grunden til, at Loven ikke er forelagt, s. Grl. § 62, ligesom den ogsaa kan benytte sit Initiativ til at bringe Loven frem, s. Grl. § 44, Folkethingstidende 10. ordentlige Samling 4028 ff., hvorhos endelig Folkethinget kan gjøre Ministeransvarlig heden gjældende, s. Grl. §§ 13, 14. I Øvrigt vil Repræsentationen, forsaavidt intet Ansvar agtes gjort gjældende, allerede ved sin blotte Passivitet kunne opnaae sit væsentlige Øiemed, at sætte en Grændse for Lovens vedvarende Gyldighed, s. nærmere nedenfor. Loven bør altid forelægges, s. Grl. § 25, og der kan derfor ikke gjøres nogen Undtagelse for det Tilfælde, at dens Virkning fuldstændig er forbi ved Rigsdagens Sammentræden; dog ansees i dette Tilfælde en simpel Meddelelse til Efterretning for tilstrækkelig, s. nærmere nedenfor. Loven kan endelig forelægges først for hvilken af Rigsdagens Afdelinger, Regeringen maatte bestemme, s. derimod Grl. § 48. Hovedspørgsmaalet i denne Materie bliver imidlertid det, hvilken Betydning der maa tillægges den i Grl. § 25 paabudne Forelæggelse af den foreløbige Lov. Man kunde nemlig mene, at Fore-
