219
til saadanne Love kan det vel være hensigtsmæssigt i Loven at fastsætte, at der i sin Tid, naar den paagjældende Tilstand er ophørt, vil skee officiel Bekjendtgjørelse desangaaende, s. Lov 12. Marts 1864 § 3 om Forsørgelsen af tjenstgjørende Militaires Familier, og i saa Fald ophører Lovens Virkning først fra en saadan Bekjendtgjørelses Tinglæsning; men i Mangel af en saadan Bestemmelse maa det være Borgernes egen Sag at undersøge, om den Tilstand, for hvis Varighed Loven er givet, endnu vedvarer eller allerede er ophørt. Forsaavidt man endelig muligvis kunde ville hente et Argument fra Fdn. 15. Febr. 1854 § 14, hvorefter den provisoriske Anordning har Lovskraft, indtil en Beslutning desangaaende er taget paa forfatningsmæssig Maade, maa hertil bemærkes, dels at den slesvigske Forfatnings Regler ere saa afvigende fra Grundlovens Principer, at man ikke kan bygge synderlig paa dem, dels at den anførte Hegel vilde bevise for meget, idet den synes at maatte forstaaes saaledes, at den foreløbige Lov først bortfalder, naar den ophæves ved en ny Lov, dels endelig at den yngre Fdn. for Holsten 11. Juni 1854 § 13 indeholder et Tillæg, hvorefter den provisoriske Anordnings Lovskraft ophører, naar Stændernes Samtykke til samme ikke erhverves.
Efter det Anførte maa det antages, at den foreløbige Lov strax ved Forkastelsen taber sin Gyldighed. Heraf bliver det da en Følge, at de Retsforhold, der efter dette Tidspunkt maatte være stiftede i Henhold til Loven, tabe deres Gyldighed, og at de Foranstaltninger, som i det samme Tidsrum maatte være trufne i Medfør af Loven, blive at omgjøre. Det kan imidlertid omtvistes, om man ikke maa gaae et Skridt videre og antage, at Loven overhovedet kun gjælder under Forudsætning af, at Rigsdagens Billigelse erholdes, saa at samtlige i Henhold til Loven stiftede Retsforhold maae ansees som stiftede under denne Betingelse og følgelig ved Lovens Forkastelse tabe al Gyldighed, og at samtlige i Medfør af
