Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/243

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

221

Virkning dog ikke kunde tilskrives enhver Forkastelse af Loven, men kun den, der hvilede paa en bestemt Misbilligelse af, at Loven overhovedet var bleven udstedt. Det kan nemlig meget vel tænkes, at Rigsdagen ikke vil billige en foreløbig Lovs videre Anvendelse, men dog billiger, at den under de daværende Omstændigheder er udkommen, s. ogsaa Larsens saml. Skr. I 3. 55; og denne Antagelse udelukkes ingenlunde derved, at der ikke tilføies en udtrykkelig Stadfæstelse af Lovens Virkninger med Hensyn til Fortiden. Man maatte altsaa efter den nævnte Opfattelse indlade sig paa en vanskelig og jevnlig usikker Vurdering af, hvad der i ethvert enkelt Tilfælde havde været Rigsdagens Mening med Forkastelsen. Ligesom allerede denne Omstændighed vækker nogen Betænkelighed ved den fremsatte Anskuelse, saaledes ere de fra samme anførte Grunde heller ikke afgjørende. Det er vel rigtigt, at den foreløbige Lovs Udstedelse er grundet paa Formodningen om Rigsdagens Billigelse; men heraf følger kun, at Loven maa ophøre at gjælde, saa snart hin Formodning viser sig urigtig, ikke at den tillige skulde betragtes som ugyldig for den forløbne Tid, i hvilken den angivne Formodning har har gjældt og retlig har kunnet gjælde. Naar dernæst Grl. § 25 tillægger Kongen Ret til under visse Betingelser at udstede foreløbige Love og dertil kun føier, at disse altid skulle forelægges den følgende Rigsdag, ligger heri ikke Videre, end at de gjælde, saa længe indtil Rigsdagens Beslutning kan erholdes. De have i dette Tilfælde kun en begrændset, foreløbig[1]) Gyldighed og adskille sig i ethvert Tilfælde fra de endelige Love ved de særegne Betingelser for deres Udstedelse, deres eiendommelige Ophørsmaade og


  1. Det kan i saa Henseende erindres, at Udtrykket »foreløbig« jevnlig bruges som enstydigt med midlertidig, s. foreløbig Valglov 2. Okt. 1855, foreløbigt Regulativ 28. Febr. 1856, foreløbigt Normalbudget s. D., foreløbige Bestemmelser om Grønlændernes Kasse 7. Mai 1862, 1. Mai 1863, mfl.