3
Juli 1866 bragte til en simpel og klar Ordning. Forinden vi imidlertid gaae over til at fremstille den nugjældende danske Forfatningsret, skulle vi forudskikke en kort historisk Oversigt over Forfatningsforholdenes Udvikling fra 1660 indtil Nutiden. Vi skulle herved væsentlig indskrænke os til Kongeriget Danmarks Forfatningsforhold, og kun berøre de tidligere med samme forbundne Hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborgs Forfatningsforhold, forsaavidt dette er nødvendigt til Forstaaelse af Kongerigets.
Historisk Oversigt over de danske Forfatningsforhold Udvikling
Første Kapitel.Kongeloven.
§ 2.Forfatningsforandringen i 1660 og 1661.
Indtil 1849 hvilede Kongeriget Danmarks Forfatningsret paa den af Kong Frederik III den 14. Nov. 1665 udstedte Grundlov, som kaldtes Kongeloven. Denne Lov støttede sig atter paa den i 1660 foregaaende Forfatningsforandring, som den væsentlig kun gik ud paa nærmere at ordne og legalisere. Efter den indtil 1660 bestaaende Forfatning var Danmark et Valgrige, og Kongens Myndighed var ifølge de ved Thronbestigelsen udstedte Haandfæstninger stærkt begrændset, dels ved den af de forskjellige Stænder bestaaende Rigsdag, dels og navnlig ved det blot af Adelige bestaaende Rigsraad. Herefter var den væsentlige Magt i Adelens Haand, og denne misbrugte sin Myndighed, dels til Kongemagtens utilbørlige Indskrænkning, dels til Undertrykkelse og Tilsidesættelse af de andre
1*
