2
Fra et andet Synspunkt skjelner man mellem Statsforfatningsretten og Statsforvaltningsretten. Statsforfatningsretten har den Opgave at fremstille Statens Forfatning. Herved har man nu vel undertiden forstaaet Indbegrebet af de Regler, som indeholdes i en eller flere, paa en særegen Maade med Forandring beskyttede, Forfatningslove, s. Stang Norges grundlovsbestemte Ret § 1, jfr. Ørsteds Haandbog 1. B. S. 125—30; men da Begrebets Omfang og endog dets Tilværelse herefter kommer til at afhænge af den Omstændighed, om den paagjældende Stat har en saadan Forfatningslov, og af dennes større eller mindre Udførlighed, gjør man uden Tvivl rettere i at opfatte Ordet Forfatning som betegnede de faste, blivende Grundregler for Statsmagtens Ordning og Forhold til Individerne, s. nedenfor § 26. Statsforfatningsretten kommer herefter til at omhandle Organisationen af den høieste Statsmagt og dennes Forhold til de den underordnede Individer, saaledes at hertil henregnes, ikke blot de menneskelige Individer, men ogsaa de religieuse og kommunale Samfund. Et Andet er, at der efter Omstændighederne kan være Anledning til at fremstille de to sidstnævnte Materier paa andre Steder i Systemet i Forbindelse med de nærbeslægtede Materier om Kirkesamfundets og Kommunens indre Organisation og Forhold til Medlemmerne, hvilke Gjenstande utvivlsomt ligge udenfor Statsforfatningsretten. Statsforvaltningsrettens Opgave er navnlig at fremstille Statens Virksomhed for de forskjellige Statsformaal, samt i Forbindelse hermed Organisationen af de underordnede Organer, gjennem hvilke den høieste Statsmagt udøver denne sin Virksomhed.
Det er her vor Opgave at fremstille den positive, danske Statsforfatningsret, hvorved forstaaes Læren om de i det danske Monarki stedfindende Forfatningsforhold. Disse have indtil den seneste Tid, paa Grund af de forskjellige Bestanddele, hvoraf Monarkiet var sammensat, og enkelte af disse Deles Forhold til Tydskland, havt en meget forviklet Karakter, men ere nu ved Grundloven 28.
