4
Stænder, ligesom den endelig heller ikke viste sig villig til lige med de andre Stænder at deltage i de Byrder, som Landets Tilstand nødvendiggjorde. Den herved fremkaldte Uvillie mod Adelen og den almindelige Overbevisning om det Uhensigtsmæssige i den bestaaende Forfatning, der havde vundet en fornyet Bestyrkelse under Krigen med Sverrig, ledede i Forbindelse med Tidsalderens almindelige Retning mod Absolutismen og flere tilstødende, begunstigende Omstændigheder til en fuldstændig Omstyrtelse af den bestaaende Forfatning og Indførelsen af en arvelig, kongelig Enevoldsmagt. Denne væsentlige Forfatningsforandring foregik paa den Rigsdag, som efter Fredsslutningen med Sverrig sammenkaldtes i Kjøbenhavn i Efteraaret 1660.
Da Spiren til Adelens Myndighed laa i Rigets Karakter som Valgrige, var det første Skridt til Forfatningsforandringen, at Riget overdroges Kongen som arveligt for hans mandlige og kvindelige Descendenter, hvilket fandt sted den 8. Oktober fra Geistligheden og Borgerstandens Side og derefter den 13. Oktober fra samtlige Stænders Side. Hertil sluttede sig Akterne af 14. og 16. Oktober, som gik ud paa at kassere Kongens Haandsfæstning og løse ham at affatte en Reces, som kunde være ham, Riget og enhver Stand til Gavn, og endelig en høitidelig saakaldet Arvehyldning af Stænderne den 18. Oktober. Da Repræsentationen af de forskjellige Stænder paa Rigsdagen havde været temmelig ufuldstændig, bleve de Suppleanter, som ansaaes fornødne, indkaldte, og en Kontinuationshyldningsakt foretogen den 15. November, hvorhos samtlige Stænder ved et Revers af 17. Novbr. bekræftede de tidligere paa Rigsdagen tagne Beslutninger.
Det kan vistnok ikke antages, at der allerede ved disse Akter var overdraget Kongen og hans Descendenter en absolut Enevoldsmagt. I de Forhandlinger, som gik
