5
forud for Udstedelsen af Akten om Haandfæstningens Kassation m. M., synes de Fleste at have været enig om, at Kongen burde indskrænkes ved visse Forpligtelser, og det var nærmest kun, fordi man ikke kunde blive enig om, af hvilken Beskaffenhed disse Indskrænkninger skulde være, at man enedes om at overlade Kongen at træffe Bestemmelse herom. Hertil kommer, at der i selve det nævnte Dokument tales om, at Kongen skulde affatte en Reces, et Udtryk, som dengang jevnlig brugtes for at betegne en Haandfestning, og at der i Dokumentet tales om den næste Herredag, der skulde komme sammen. Heller ikke Regeringen synes strax at have opfattet Sagen, som om den absolute Enevoldsmagt allerede var overdragen Kongen. I den kort efter udkomne Provisionalordnants 4. Nov. 1660 erklærer Kongen til vigtige Sagers Behandling at ville sammenkalde alle Rigsstænderne, og ligesom Stænderne vedbleve at være samlede indtil den 4. December og i denne Tid forhandlede forskjellige Sager, saaledes paaberaaber Kongen sig i Fdn. 28 Nov. 1660 om det stemplede Papir udtrykkelig deres Samtykke. Da imidlertid Haandfæstningen var ligefrem kasseret, og det var overladt Kongen selv at affatte den paagjældende Reces, maatte Forholdet opfattes saaledes, at der for hans Person var overdraget ham et midlertidigt, uindskrænket Diktatur;[1]) og da der ikke var paalagt ham nogen særegen Indskrænkning med Hensyn til Recessens Indhold, blev det ham muligt at indføre en arvelig, uindskrænket Enevoldsmagt. For imidlertid at vinde Folkets udtrykkelige Anarkjendelse heraf lod Kongen affatte et Dokument 10. Jan. 1661, som ved dertil beskikkede Kommissairer blev bragt rundt i hele Landet, for i tre særskilte Exemplarer at udnerskrives af saamange Adelsmænd, som muligt, af hele Geistligheden og af alle
- ↑ s. Spittler: Geschichte der dänischen Revolution im Jahre 1660. Berlin 1796. S. 165.
