6
Magistratpersoner med to Borgere i enhver Kjøbstad, hvorimod man ikke ansaae det for nødvendigt at erhverve Bondestandens Anerkjendelse. Denne Akt gaaer ud paa at bekræfte alt det tidligere Passerede og navnlig den til saavel som hans ægte Descendenter ved Arvehyldningen skete Overdragelse af alle jura majestatis, absolut Regering og alle Regalier, og hviler altsaa paa den Opfattelse, at Enevoldsmagten allerede var overdragen Kongen ved Arvehyldningen, skjøndt den ved denne stedfundne Anerkjendelse dog ikke synes at kunne udstrækkes videre, end til hvad der indeholdtes i de foregaaende Akter.
Anm. Jfr. med Hensyn til de i Texten omhandlede Begivenheder: Spittler, Geschicte der dänischen Revolution im Jahre 1660. Berlin 1796, oversat paa Dansk 1798, Schlegels Statsret S. 134 f., Larsens samlede Skrifter, I. 2, S. 4—11.
§ 3.Kongeloven.
I Henhold til den Bemyndigelse, der ved de i forrige Paragraph omhandlede Akter var meddelt Kong Frederik III, lod han affatte den saakaldte Kongelov 14. Nov. 1665, der erklærer sig for Kongedømmets rette, uforanderlige Fundamental- eller Grundlov, s. Præmisserne. Kongelovens egentlige Forfatter har uden Tvivl været den senere under Navnet Griffenfeldt bekjendte Schumacher, der ogsaa har parapheret samme, hvorimod de fra flere Retslærde indhentede Betænkninger kun synes at være lidet benyttede. Skjøndt det i Kongelovens Intimation i Overenstemmelse med Akten 10. Jan. 1661 paalægges ikke blot Kongens Arvinger og Efterkommere, men ogsaa menige Rigernes Indbyggere, Ingen undtagen, at holde og agte Kongeloven, betragtedes dog Lovens nærmere Indhold i lang Tid som en stor Statshemmelighed, saa at end ikke Dronningen fik den at see, ligesom heller ikke de til Lovbogens Udarbeidelse beskikkede Kommissairer fik selv Kongeloven til
