Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/29

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7

Afbenyttelse, men maatte nøies med en Afskrift af de paagjældende Artikler. Først ifølge en Befaling af Frederik IV af 4. Sept. 1709 blev den publiceret ved Trykken og er senere forskjellige Gange offentliggjort, bl. A. i Schous Forordninger, hvorimod den aldrig er bleven tinglæst.

Hvad Konglovens Indhold angaaer, begynder den med en Indledning, hvori Anledningen til dens Udstedelse og Kongens Bemyndigelse hertil omhandles. Derpaa handler den

1.i Art. 1 om Landets Religion og Kongens Forpligtelse til at bekjende sig til denne;

2.i Art. 2-7 om Kongens uindskrænkede Enevoldsmagt, ifølge hvilken der, efter en speciel Opregning af enkelte vigtige Regeringsrettigheder overhovedet, tilægges ham alle Majestætsrettigheder og Regalier;

3.I Art. 8-14 om Kongens Myndighedsalder og Regerinens Førelse i hans Mindreaarighed;

4.i Art. 15-18 om Thronfølgerens umiddelbare Indtrædelse i sine Rettigheder som Konge ved Formandendes Død og om Kongens Salving;

5.i Art. 19 om Rigets Udelelighed;

6.i Art. 20-25 om Prindserne og Prindsesserne af Blodet og disses særegne Retsstilling;

7.i Art. 26 om Kongernes Forpligtelse til at vedligeholde deres Arveret og Souverainitet;

8.i Art. 27-40 om Arvefølgen, hvorefter Loven slutter med en kort Epilog.

Anm.Jfr. Schlegels Statsret S. 191 ff.


§ 4.Om Kongelovens Forandring.

Det er allerede i forrige Paragraph bemærket, at Kongeloven i sin Indledning betegner sig som en uforanderlig Grundlov. Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at ingen Generation er berettiget til at binde de efterfølgende Gene-