228
dette Tilfælde er det under Forhandlingerne paa Rigsdagen gjentagne Gange gjort gjældende, at den foreløbige Lov taber sin Gyldighed, naar Rigsdagen skilles ad, s. Folkethingstidende 9. Session 2589, 10. Session 4030, 4034, 14. Session 46—48, 939—40, 942—43, Landsthingstidende 9. Session.97, 13. Session 147, 14. Session 531—36, Rigsdagstidende 9. Session Anhang B. 181—82, 14. Session Anhang B. 19—20. For denne Sætning har man dels paaberaabt sig, at den foreløbige Lov aldrig kan overleve en Rigsdagssession, medmindre den i samme billiges af Rigsdagen[1]), dels gjort gjældende, at den i Grl. § 25 foreskrevne Betingelse for Gyldigheden af en foreløbig Lov, at samme forelægges den følgende Rigsdag, allerede i og for sig medfører, at den foreløbige Lov, der er forelagt Rigsdagen og ikke af samme bleven afgjort, derved taber sin Gyldighed, s. Rigsdagstidende 14, Session Anhang B. 19—20. Disse Grunde kunne dog ingenlunde ansees for afgjørende, s. ogsaa Scheel: Privatrettens alm. Del I 249—50. Naar Grl. § 25 foreskriver, at den foreløbige Lov altid skal forelægges den følgende Rigsdag, maa det vistnok indrømmes, at Lovens Forelæggelse er en Betingelse for dens vedvarende Gyldighed[2]), og Loven maa derfor bortfalde, naar den ikke forelægges, s. ovenfor Nr. 6; men naar Loven er bleven forelagt, er hermed den grundlovmæssige Betingelse for dens vedvarende Gyldighed tilstede, og den maa derfor gjælde, saa længe indtil en Beslutning af Rigsdagen paafølger. Hvad den fremsatte Paastand angaaer, at en foreløbig Lov aldrig kan overleve en Rigsdagssession, med-
- ↑ Med Hensyn til dette Tilfælde er det ovenfor under Nr. 3 og 5 paavist, at Lovens Gyldighed kan strække sig udover Rigsdagssessionens Varighed.
- ↑ Derimod kan Forelæggelsen selvfølgelig ikke betragtes som en Betingelse for den foreløbige Lovs gyldige Udstedelse og bør derfor ikke sammenstilles med Bestemmelserne om, at Tilfældet skal være særdeles paatrængende, at Rigsdagen ikke maa være samlet, og at Loven ikke maa stride mod Grundloven.
