233
dagen kan udøve en meget væsentlig Indflydelse paa hele Administrationen, fastsættes i Lovs Form, s. Grl. § 48. Endelig begrændses den udøvende Magts Virksomhed ogsaa i disse Forhold ved Domstolene. I saa Henseende er navnlig den Ret af Vigtighed, som ved Grl. § 72 er tillagt Domstolene til at paakjende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser; men desuden vil Domstolenes Afgjørelse kunne fordres i mange, skjøndt ingenlunde i alle Tilfælde, i hvilke den udøvende Magt under sin Virksomhed for Almenvellet er kommen i Kollision med den Enkeltes Ret, s. f. Ex. Grl. § 87.
Det fremgaaer af det Anførte, at der ikke vel kan være Tale om en positiv, udtømmende Opregning af alle de under den udøvende Magt henhørende Funktioner, men at der foruden de i Grundloven udtrykkelig nævnede Rettigheder, maa tilkomme den udøvende Magt alle de Beføielser, som efter Sagens Natur og almindelige konstitutionelle Grundsætninger henhøre under samme, forsaavidt de ikke særlig ere unddragne Administrationen og henlagte til Lovgivningsmagten, Repræsentationen eller Domstolene. Den udøvende Magts Omraade vil derfor nærmest kunne bestemmes negativt, idet de Beføielser, der ikke ere tillagte hine Myndigheder, maae antages at tilkomme den udøvende Magt, jfr. ogsaa Grl. § 11. Da dens Begrændsning ligeoverfor de nævnte Autoriteter har sin Plads paa andre Steder[1]), skulle vi her indskrænke os til at fremhæve de vigtigste Grene af Kongens udøvende Magt, navnlig forsaavidt de særlig omhandles i Grundloven.
- ↑ Vi have ovenfor i § 46 søgt at begrændse den udavende Magt ligeoverfor den lovgivende; Grændsen mellem den udøvende og den dømmende Magt drages i Processen og Statsforvaltningsretten; endelig vil den udøvende Magts Begrændsning ligeoverfor Repræsentationen blive forsøgt nedenfor ved Fremstillingen af Rigsdagens Rettigheder.
