242
gjøre Undtagelser fra dens Bud, s. f. Ex. Næringslov 29. Dec. 1857 §§ 29, 42, 51, 56—59, mfl., Lov 6. April 1855 § 2, jfr. Lov 30. Dec. 1858, Bygningslove 17. Marts 1856 § 83, 30. Dec. 1858 § 39, Brandpolitilov 2. Marts 1861 § 18, s. derimod Stempellov 19. Febr. 1861 § 75, Værnepligtslov 2. Marts 1861 § 50.
§ 57.Fortsættelse.
1.Grl. § 27 taler om de Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som meddeles af Kongen dels umiddelbart, dels gjennem vedkommende Regeringsmyndigheder. Medens det er afgjort, at herunder indbefattes ikke blot de Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, der meddeles ved umiddelbar, kongelig Resolution, men ogsaa de, der meddeles af Regeringsmyndighederne i Kongens Navn, kan der maaske reises Tvivl, om ogsaa de Bevillinger[1]), der meddeles af de paagjældende Autoriteter i eget Navn, ere indbefattede under Grl. § 27, da de ikke egentlig kunne siges at blive meddelte af Kongen. Ligesom det imidlertid dog uden Tvivl lader sig forsvare at indbefatte de sidstnævnte Bevillinger under Udtrykkene i Grl. § 27, idet de meddeles af Regeringsmyndighederne i Kraft af den dem dertil af Kongen givne Bemyndigelse, saaledes maa det i ethvert Fald antages, at de ere indbefattede under Grundlovens Tanke og følgelig gjennem en udvidende Fortolkning maae bringes ind under dens Bud; thi paa den ene Side er det klart, at Grundloven ikke kan have villet indrømme de administrative Autoriteter en større Myndighed end Kongen, paa den anden Side kan det ikke have været dens Hensigt aldeles at ophæve deres Bevillingsmyndighed. At den ved Grl. § 27 fastsatte Begrændsning af Kongens Bevillingsmyndighed ikke er til Hinder for, at Kongen kan overdrage
- ↑ Da der efter Grl. § 27 gjælder de samme Regler om Bevillinger og andre Undtagelser fra Lovene, skulle vi i det Følgende for Kortheds Skyld indbefatte begge Klasser under Ordet »Bevillinger.«
