243
Meddelelsen af visse Bevillinger, der hidtil have været meddelte af ham selv eller Ministerierne, til lavere stillede Autoriteter, s. Cirk. 27. Marts, 1. Nov. 1861, (D. T. 412, 1077), jfr. Lov 6. Apr. 1855 § 2, eller omvendt forbeholde sig selv eller Ministerierne at meddele Bevillinger, der hidtil have været meddelte af de lokale Øvrigheder, følger af Sagens Natur og Grundsætningen i Grl. § 13. 2. M.
2.Grl. § 27 tillægger Kongen Ret til at meddele Bevillinger og Undtagelser fra Lovene. Under Bevillinger henhøre ikke blot Bevillinger i streng Forstand, der tillægge en Person en Ret, der ikke har Hjemmel i Lovgivningen, herunder indbefattet Stadfæstelse af tidligere Bevillinger eller Privilegier, som have tabt deres Gyldighed, s. Folkethingstidende 2. Session 6946, samt af Testamenter, Kontrakter og lignende Retshandler, men ogsaa Dispensationer, hvorved Nogen fritages for en ham ifølge Lovgivningen paahvilende Forpligtelse. Regeringen kan imidlertid ogsaa gjøre Undtagelser fra Lovene, som ikke medføre nogen Fordel for en bestemt, privat Person, saasom Anordningen af extraordinaire Kommissioner i kriminelle Sager. Bevillingens Meddelelse er, forsaavidt de fornødne Betingelser i Øvrigt ere tilstede, ikke udelukket derved, at den medfører en Udgift for Statskassen, s. Toldlov 4. Juli 1863 §§ 25, 55; og forsaavidt der overhovedet paa Finantsloven er opført en Sum til det paagjældende, almindeligere Øiemed, behøver Udgiften ikke at hjemles ved nogen Efterbevillingslov, da den i saa Fald har Hjemmel i Finantsloven.
3.Som allerede antydet, tilkommer der ikke Kongen en Ret til ganske i Almindelighed at meddele Bevillinger og gjøre Undtagelser for Lovene, men denne Ret er ved Grl. § 27 begrændset saaledes, at Kongen kun er berettiget til at meddele saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gjældende Regler ere i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.
16*
