252
Side endnu mindre end Bevillingsmyndigheden betragtes som en Gren af den lovgivende Myndighed; paa den anden Side kan den heller ikke betragtes som et personligt, kongeligt Prærogativ, men maa opfattes som en Gren af Kongens udøvende Magt, og den kan derfor ifølge den almindelige Regel i Grl. § 13 kun udøves under Medvirkning af en Minister.
For at Ministeransvarligheden ikke skal blive illusorisk ved Brugen af Kongens Benaadningsret, har Grl. § 26 med Hensyn til de Ministrene ved Rigsretten idømte Straffe vel ikke udelukket Kongens Benaadningsmyndighed, men betinget dens Udøvelse af et Samtykke fra den anklagende Myndighed, Folkethinget. I Øvrigt er Grl. § 26 efter sine Ord ogsaa anvendelig i de Tilfælde, hvor Anklagen mod Ministeren ikke er reist af Folkethinget, men af Kongen, s. Grl. § 14. Derimod er Kongens Benaadningsret ikke indskrænket med Hensyn til de Straffe, som ved de almindelige Domstole paalægges Ministrene for Forbrydelser, der ikke vedkomme deres Embede, ei heller med Hensyn til de Straffe, som ifølge den særegne Hjemmel i Grl. § 69 paalægges andre Personer af Rigsretten, ikke engang med Hensyn til den i Grl. § 43, jfr. Straffelov 1866 § 95 omhandlede Forbrydelse.
Ordet Benaadning bruges i forskjellige Betydninger. I egentlig og indskrænket Forstand sigtes derved til Eftergivelse eller Formildelse af en idømt Straf, og Ordet modsættes da dels Abolition eller Undertrykkelse af en Straffesags Forfølgning ved Domstolene, s. Resol. 30. Dec. 1854 i D. T. 1855. 26, dels Opreisning eller den Ophævelse af en idømt Strafs Følger med Hensyn til Forbryderens Ære, som finder Sted, efterat Straffen er udstaaet, eftergivet eller formildet ved Benaadning. I videre Forstand kan Benaadning bruges som omfattende ogsaa Abolition og Opreisning, ligesom undertiden endog Amnesti kan indbefattes derunder. Amnesti bruges nærmest om saadanne Tilfælde, hvor endnu ingen retslig Forfølgelse er
