276
særskilt, skjøndt de i og for sig ogsaa kunne karakteriseres som Forbund, har dette uden Tvivl sin Grund i disse Traktaters praktiske Vigtighed samt i Ønsket om at forebygge den Antagelse, at disse Traktater ubetinget udkrævede Rigsdagens Samtykke, s. Rigsdagstidende 1848—49, 1728—29.
Ved Udøvelsen af de nævnte Rettigheder er Kongen imidlertid i flere Retninger indskrænket:
a.I Henhold til den almindelige Regel i Grl. § 13 udkræve hans Beslutninger, forsaavidt de vedkomme Lovgivningen eller Regeringen, for at erholde Gyldighed en Ministers Medunderskrift.
b.Ifølge Grl. § 18 kan Kongen ikke uden Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Del af Landet. Herunder indbefattes utvivlsomt ikke blot selve Kongeriget, s. Grl. 1863 § 15, smh. med Fredstraktat 30. Okt. 1864, men ogsaa Bilandene og Kolonierne, s. Grl. 1849 § 23, Aabent Brev 5. Juni 1849, Konvention 17. Aug. 1850, 24. Okt. 1867. At det kun er en mindre Del af Landet, der afstaaes, eller at der erholdes Vederlag for det Afstaaede, udelukker ikke Nødvendigheden af Rigsdagens Samtykke.
c.Endelig bestemmer Grl. § 18, at Kongen ikke uden Rigsdagens Samtykke kan indgaae nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold. Det kommer ikke i Betragtning, om den paagjældende Forandring i de bestaaende statsretlige Forhold er mere eller mindre væsentlig, hvilket fremgaaer deraf, at det i Grundlovens fjernere Kilde, Forfl. 1855 § 17, tilføiede Udtryk »væsentlig« er udeladt saavel i Grl. 1863 § 15, som i den nugjældende Grl. § 18, s. Rigsdagstidende: overordentlig Samling 1855 Anhang B 10.
Naar Grl. § 18 taler om de bestaaende, statsretlige Forhold, kan herved vistnok ikke forstaaes offentligretlige Forhold i Almindelighed, men kun Forfatningsforholdene, herunder navnlig ogsaa de enkelte Landsdeles Stilling og Forhold til hverandre indbyrdes, uden at det i Øvrigt kommer i Betragtning, om de paagjældende Forhold ere
