279
efter det nys Bemærkede ikke søges i Grl. § 18. Det er dog tvivlsomt, om denne Anskuelse følges i Praxis. Saaledes blev navnlig Rigsraadets Samtykke til Traktaterne 14. Marts 1857 og 22. Juni 1861 meddelt ved simple Rigsraadsbeslutninger, uagtet Forfl. 1855 § 48 syntes at nødvendiggjøre Forholdets Ordning ved Lov; men dette er mindre afgjørende, da dog det ved Toldens Afløsning opstaaede Retsforhold i flere Retninger blev ordnet ved Lov, s. foreløbig Lov 28. Marts 1857, tre Love 6. Mai s. A., Lov 4. Juni 1862 (i Tillæget til Lovsamlingen for 1863) og holstensk Lov 11. Febr. 1863. Om et vist Foretagende i Øvrigt maa siges at udkræve en Fastsættelse ved Lov eller ved Grundlovsbestemmelse, maa i ethvert Tilfælde afgjøres efter Foretagendets egen Beskaffenhed og de almindelige, i Grundloven og Lovgivningen grundede Regler. Særlig Tvivl kan i saa Henseende reises med Hensyn til Afstaaelse af Land, navnlig naar der er Tale om et Land, for hvilket Grundloven er gjældende. Ved en saadan synes der unegtelig at foregaae en Forandring i Grundloven, forsaavidt nemlig dennes Omraade forandres, og dette synes navnlig at gjøre sig gjældende, naar en hel Landsdel eller Provinds afstaaes. Det synes ogsaa modsigende, at den ved Grl. § 95 foreskrevne Fremgangsmaade skulde iagttages, naar en Traktat medfører Forandring i en enkelt maaske temmelig ubetydelig Grundlovsbestemmelse, medens en simpel Rigsdagsbeslutning skulde være tilstrækkelig til Afstaaelse af maaske det halve Land. Imidlertid blev ved den omfattende Afstaaelse af Land, der fandt Sted ved Traktaten 30. Okt. 1864, et simpelt Samtykke af Rigsraadet anseet for tilstrækkeligt, uden at der blev Tale om at anvende den ved Grl. 18. Nov. 1863 § 65 for Grundlovsforandringer foreskrevne, i Øvrigt meget simple Fremgangsmaade. Endnu mindre var der Spørgsmaal om at gaae frem efter Grl. 1849 § 100, skjøndt Afstaaelsen ogsaa omfattede Distrikter, hvor denne Grundlov var gjældende, nemlig de jydske Enklaver. Til Forsvar for den saaledes i Praxis fulgte Anskuelse kan
