280
i Øvrigt ogsaa anføres, at da alle Grundlovens enkelte Bestemmelser blive staaende uforandrede trods Afstaaelsen, synes Grundloven ikke i retlig Henseende at være forandret ved Afstaaelsen, omend denne faktisk kan have udøvet en meget indgribende Indflydelse paa dens Betydning. Kan der imidlertid ikke paavises nogen klar Nødvendighed for at følge den i Grl. § 95 fastsatte Fremgangsmaade, taler Meget for ansee en simpel Rigsdagsbeslutning for tilstrækkelig. Naar Forholdene ere saadanne, at Regeringen anseer det nødvendigt at afstaae en Del af Landet, vil Landet i Almindelighed være undergivet et saadant Tryk, at det vil være meget vanskeligt og farligt at modsætte sig den engang besluttede Afstaaelse, medens paa den anden Side Beslutningen om dennes Billigelse eller Forkastelse maa fattes inden en i Reglen temmelig begrændset Frist. Under disse Omstændigheder opnaaes uden Tvivl al den Garanti for, at Afstaaelsen ikke foretages uden Nødvendighed, som overhovedet kan opnaaes, derved at dens Retsgyldighed ikke kan sikkres ved nogen ensidig Akt af Souverainen, end ikke ved en foreløbig Lov, men kun ved Rigsdagens Samtykke. Til yderligere Forhandlinger og navnlig til Iagttagelsen af den ved Grl. § 95 foreskrevne, besværlige Fremgangsmaade vil der i Reglen ikke være Tid, ligesom Fjenden ogsaa jevnlig vilde lægge Hindringer i Veien for de dertil fornødne Foranstaltninger; og en streng Fastholden af denne Fremgangsmaades Nødvendighed vilde altsaa kun føre til, at Landet udsattes for de større Farer, der ved Afstaaelsen skulde undgaaes. Den Omstændighed, at Grl. § 18 udtrykkelig har nævnet Afstaaelse af Land, som dog utvivlsomt maa siges at forandre de statsretlige Forhold, uden enten at foreskrive nogen særegen Form for Rigsdagens Samtykke eller at henvise til Reglerne i Grl. § 95, synes ogsaa at tale for, at Iagttagelsen af disse ikke kan være nødvendig. En anden Sag er det, at saafremt Afstaaelsen maatte medføre visse Forandringer i Grundloven, kunne disse vistnok ikke faae Retsgyldighed uden gjennem
