281
en grundlovmæssig Forhandling i Overensstemmelse med Grl. §95, s. Grlbest. 23. Dec. 1864; men det synes at følge af de anførte Betragtninger, at selve Afstaaelsens Retsgyldighed ikke bliver afhængig af de paagjældende Forandringers grundlovmæssige Vedtagelse.
Det andet af de ovenfor berørte Spørgsmaal, om Grl. § 18 kan ansees for udtømmende, saaledes at Kongen ved Udøvelsen af de ham ved samme tillagte Beføielser kun er indskrænket for saa vidt, at han ikke uden Rigsdagens Samtykke maa afstaae nogen Del af Landet eller indgaae nogen Forpligtelse, der forandrer de bestaaende, statsretlige Forhold, giver Anledning til mere Tvivl. Det kan navnlig til Fordel for den bekræftende Besvarelse gjøres gjældende, at Grl. § 18, der dog har til Hensigt at tillægge Kongen en vis Myndighed, under en modsat Forudsætning ikke faaer Synderligt at betyde, da Afstaaelse af Land og Indgaaelse af Forpligtelser, der forandre de bestaaende, statsretlige Forhold, navnlig naar det sidstnævnte Udtryk forstaaes i den indskrænkede Betydning, som vi ovenfor have antaget, allerede efter Sagens Natur og Grundlovens øvrige Bestemmelser synes at høre til de Foretagender, som Kongen ikke paa egen Haand kan iværksætte. Dertil kommer, at den Maade, hvorpaa den sidste Del af Paragraphen ved Ordet »dog« er knyttet til den første, taler for, at den indeholder en udtømmende Angivelse af de Indskrænkninger, som Kongen er undergivet ved Udøvelsen af de ham i Paragraphens første Del tillagte Beføielser. Disse Grunde synes dog ikke afgjørende. Hvad Paragraphens Konstruktion angaaer, er der Intet til Hinder for at opfatte den saaledes, at den angiver visse Indskrænkninger af særlig praktisk Vigtighed, som Kongen i ethvert Tilfælde skal være undergiven, uden dermed at afgjøre, om ikke yderligere Indskrænkninger blive en Følge af Grundlovens øvrige Bestemmelser. At Paragraphen under denne Forudsætning skulde blive overflødig, kan heller ikke indrømmes. Ligesom det er passende i Grundloven udtrykkelig at omtale den Kongen til-
