298
af Privates Ægteskaber. Saaledes vil fuldstændigt Formuefælleskab indtræde, forsaavidt der ikke, hvad i Reglen vil være Tilfældet, maatte være truffet særegne Bestemmelser om Ordningen af Ægtefællernes Formueforhold, hvilke man da maae tillægge Retsgyldighed. Ligeledes ville de Børn, der maatte være fødte før Ægteskabet, ifølge den almindelige Regel i 5. 2. 32 blive legitimerede ved samme, thi den særegne Bestemmelse i Thronfølgelov 31. Juli 1853 Art. 2 er kun foreskrevet som Betingelse for Børnenes Arveret til Thronen, s. ovenfor § 34 Nr. 4. Kongens Gemalinde vil i Reglen blive delagtig i hans høie Værdighed og navnlig opnaae Navn af Dronning og indtage den fortrinlige Stilling, som tilkommer en saadan; men i Overensstemmelse med almindelig, statsretlig Praxis er det antaget, at Kongen gyldig kan indgaae et saakaldet morganatisk Ægteskab, s. Reskr. 1. Jan. 1856, i D.T. S.l, Scheels Familieret S. 17—18, og derved udelukke saavel Hustruen, som Børnene fra de Standsrettigheder, som ellers vilde tilkomme dem. Ægteskabets Opløsning skeer ved Døden eller ved Skilsmisse. Til at bevirke den sidste vil en kongelig Resolution, forsynet med ministeriel Kontrasignatur, være tilstrækkelig.
2.Kongens Fædrenemagt vil i det Hele være at bedømme efter de almindelige, privatretlige Regler, idet der ikke ved Grundloven er paalagt Kongen særegne Forpligtelser og Indskrænkninger i saa Henseende, saasom med Hensyn til Anordningen af Børnenes Opdragelse, Valget af deres Opholdssted, osv; kun følger det af Grl. § 5, at i det Mindste Thronfølgeren bør opdrages i den evangelisk-lutherske Religion. Rigsdagen vil derfor kun ad Adresseveien og indirekte, forsaavidt Appanager forlanges, kunne udøve nogen Indflydelse paa Kongens Børns Opdragelse eller øvrige Forhold. At den særegne Myndighed, som tilkommer Kongen lige over for de kongelige Prindser og Prindsesser overhovedet, ogsaa maa tilkomme ham lige over for hans egne Børn, er ikke en Følge af Kongens Fædrenemagt,
