299
men af de Paagjældendes Stilling som Medlemmer af Kongehuset.
3.Om Beskikkelsen af Værgemaal for den umyndige eller sindssvage Konge er talt ovenfor i § 40 i Slutningen.
4.Kongen kan endelig være Arving saa vel efter Loven, som efter Testament i Overensstemmelse med de paa Arveladerens Hjemsted gjældende Love. Forsaavidt Lovgivningen, jfr. 5. 2. 11, i visse Tilfælde tillægger Kongen Ret til forladt Arv, gj ælder dette efter de nuværende Forfatningsforhold ikke Kongen personlig, men Statskassen.
Efter Kongens Død vil hans private Formue tilfalde hans Arvinger efter Loven, til hvilke muligvis Thronfølgeren slet ikke henhører, i Henhold til de almindelige, privat retlige Love, forsaavidt ikke anderledes er bestemt ved en gyldig, testamentarisk Disposition eller Arvepagt. Forsaa vidt myndige Arvinger selv overtage Boet, maae de svare til Gjælden i Overensstemmelse med de almindelige Regler. Kunne eller ville Arvingerne ikke saaledes overtage Boet, maa dettes Behandling og Deling skee ved særlig dertil udnævnte Skiftekommissairer.
§ 72.Om Kongens formueretlige Stilling.
Kongens Privatformue bestaaer i de ham udbetalte eller til Betaling forfaldne Beløb af Civillisten samt i, hvad han ellers ved Arv, Ægteskab, Kjøb, Gave eller anden Adkomst erhverver sig. Med Hensyn til Raadigheden over denne Formue maa Kongen i det Hele betragtes paa samme Maade, som en Privatmand; han bestyrer den selv eller ved de af ham dertil udnævnte Embedsmænd uden Medvirkning af nogen Minister, og lige saa lidt som Staten kan gjøre nogen Fordring paa Kongens Privatformue til Statsfornødenhedernes Bestridelse, lige saa lidt paahviler der Statskassen nogen Forpligtelse til at betale den af Kongen stiftede Gjæld, som ikke lader sig dække af Kongens egen Formue.
