297
Kongen er end ikke udelukket fra at reise ud af Landet, og det vil beroe paa de nærmere Omstændigheder, om hans Fraværelse nødvendiggjør særegne Foranstaltninger med Hensyn til Regeringens Førelse, hvilke i saa Fald maae træffes ved Lov, s. Grl. § 8, 1. M., Lov 14. Marts 1867, Kundgj. s. D., Kundgj. 17. Apr. 1867. Er ingen saadan Foranstaltning truffen, medens den dog paa Grund af Kongens forlængede Fraværelse viser sig nødvendig, bliver den i saa Henseende fornødne Bestemmelse at træffe af den forenede Rigsdag, s. Grl. § 8, 2. og 3. M., og ovenfor § 40.
§ 71.Om Kongens Familie- og Arveretsforhold.
1.Hvad angaaer Kongens Ret til at indgaae Ægteskab, paahviler der ham ikke særegne Indskrænkninger og navnlig fordres der ikke Jevnbyrdighed hos hans Gemalinde, end ikke med Hensyn til Børnenes Arveret, s. ovenfor § 34 Nr. 4. Med Hensyn til de almindelige Betingelser for Ægteskabs Indgaaelse er det utvivlsomt tilstrækkeligt, at Kongen er 18 Aar gammel, men denne Alder synes ogsaa at maatte fordres. Det er fremdeles klart, at Kongen ikke kan indgaae noget Ægteskab, der strider mod de i vor Lovgivning anerkjendte, absolute Sædelighedsgrundsætninger, saasom et bigamisk Ægteskab eller et Ægteskab i de absolut forbudne Slægt- eller Svogerskabsgrader, og at han paa den anden Side ikke er bunden ved de Betingelser, fra hvilke der kan gives Dispensation. Derimod er det tvivlsommere, om Kongen er bunden ved visse Bestemmelser af mere positiv Natur, fra hvilke der ikke kan dispenseres eller dog kun med en vis Begrændsning, s. f. Ex. Fdn. 30. Apr. 1824 § 3 Nr. 5, men Sagen er ikke af synderlig praktisk Interesse. Hvad angaaer Formen for Ægteskabets Indgaaelse, vil uden Tvivl altid en kirkelig Vielse blive foretaget, men i Øvrigt kan det ikke formenes Kongen at indgaae borgerligt Ægteskab, naar de i Lov 13. Apr. 1851 foreskrevne Betingelser ere tilstede. Ægteskabets Retsvirkninger ville i det Hele taget blive de samme, som flyde
