312
loven § 75 brugte Udtryk »de kongelige Prindser eller Prindsesser« i Motiverne S. 112 forklares som omfattende alle fra Kong Frederik III eller Kong Christian IX nedstammende saavel Kognater, som Agnater, har man herved vistnok overseet den Indflydelse, Thronfølgeloven maatte have paa Begrebets Bestemmelse, s. Landsthingstidende 17. Session 635, 678—79, 684. Det er imidlertid tvivlsomt, om den her forsvarede Anskuelse anerkjeudes i Praxis. Saaledes blev ved en Høiesteretsdom i Høiesteretstidende 1862. 513 Fdn. 11. Apr. 1840 § 8 uden videre Motivering anseet for anvendelig paa et Tyveri, begaaet i Prinds Frederik af Hessens Palais, og Lov om Kjøbenhavns kommunale Skatter 19. Febr. 1861 § 15 ansees i Praxis ogsaa for anvendelig paa de fra Kong Frederik III nedstammende Kognater. Disse Resultater kunne nu vistnok forklares paa den Maade, at de Personer, der i Henhold til den tid ligere Lovgivning maatte betragtes som Medlemmer af Kongehuset, maae antages at have bevaret denne Stilling, i alt Fald naar de ved Thronfølgelovens Udstedelse opholdt sig her og saaledes faktisk vare undergivne de om Kongehusets Medlemmer gjældende Regler; men Rigtigheden af denne Antagelse, hvorefter Kognater af det gamle Kongehus maatte betragtes som Medlemmer af Kongehuset, medens dette ikke kunde gjælde om Kognater af det nuregerende Dynasti, er vistnok ikke lidet tvivlsom.
Naar vi i det Foregaaende have talt om agnatiske Prindser og Prindsesser, er det en Selvfølge, at dette Begreb maa opfattes saavel i Forhold til det tidligere, nu uddøde Kongehus, som til det nuregerende Dynasti. Det er saaledes utvivlsomt, at Prindsesse Caroline maa betragtes som Medlem af Kongehuset. Derimod er et selv nok saa nært Slægtskabsforhold til Kongens Person ikke tilstrækkeligt til, at Vedkommende kan betragtes som Medlem af Kongehuset. Dette gjælder saaledes om Kongens naturlige Børn, s. 1. 2. 2, og ligeledes om Kongens Sidebeslægtede, naar de ikke ere agnatiske Prindser eller Prindsesser.
