Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/335

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

313

Af lignende Grunde, som ovenfor anført med Hensyn til de agnatiske Prindsesser, der indgaae Ægteskab, synes det at maatte antages, at den Prinds, der bestiger en fremmed Throne, s. Traktat 13. Juli 1863, ikke kan betragtes som Medlem af Kongehuset[1]), i alt Fald, saa længe han virkelig beklæder denne Throne.

Under Forhandlingerne paa Rigsdagen om Straffelovens § 94 blev det fra flere Sider betegnet som en Selvfølge, at den, der skulde kunne henregnes til de kongelige Prindser eller Prindsesser, maatte boe i Riget eller endog opholde sig ved Hoffet, s. Folkethingstidende 17. Session 1246—48, 2079—80, 2090-91, jfr. dog 2088. Det maa nu vistnok indrømmes, at Bopæl eller Ophold i Riget (derimod ikke ved Hoffet) i Reglen vil være en faktisk Betingelse for Anvendelsen af de særegne Regler om de kongelige Prindser og Prindsesser, ligesom ogsaa flere Lovbestemmelser udtrykkelig betinge Anvendelsen af deres Forskrifter af Ophold i Riget, s. Kongelovens Art. 21, Straffelovens § 94. Det synes imidlertid unaturligt, at den blotte Forandring af Bopæl skulde berøve en Person hans Egenskab som Medlem af Kongehuset, og det forudsættes ogsaa temmelig klart i flere Love, at der kan gives Medlemmer af Kongehuset, som boe udenfor Riget. Saaledes forudsætter Straffelovens § 54, at en Prindsesse ikke ubetinget ophører at høre til det danske Kongehus, fordi hun boer udenfor Riget, om den end erklærer sin positive Bestemmelse for uanvendelig paa en saadan Prindsesse; Grl. § 10 forudsætter, at et Medlem af Kongehuset med Rigsdagens Samtykke kan nyde Appanage udenfor Riget; og ifølge Kongelovens Art. 21 kan en Prinds af Blodet med Kongens Samtykke træde i fremmede Herrers Tjeneste. Hvorvidt i Øvrigt Lovgivningens Be-


  1. Bestemmelsen i Straffelovens § 94 vilde vel efter sine bogstavelige Udtryk være anvendelig paa en saadan Prinds, men faktisk vil den ikke let komme til Anvendelse, idet Bestemmelserne i Lovens § 82 i Almindelighed ville føre til et strengere Resultat.