315
en udenfor Kongehuset staaende Person som Medlem af samme med den Virkning, at de om saadanne Medlemmer gjældende, særegne Regler med Hensyn til Retsforfølgning, Beskyttelse mod Fornærmelser osv., skulde komme til Anvendelse paa den Paagjældende. En saadan Akt synes at indeholde en Undtagelse fra Loven, der i Henhold til Grl. § 27 kræver særlig Lovhjemmel.
Den, som engang er bleven Medlem af Kongehuset, kan ikke ensidig udtræde af denne Stilling, ligesaalidt som Kongen vilkaarlig kan berøve ham samme. Derimod er der neppe Noget til Hinder for, at han med Kongens Samtykke kan udtræde af den nævnte Stilling.
Den fornemste Person af Kongehusets Medlemmer er Dronningen eller den regerende Konges i ret lovligt Ægteskab med ham levende Ægtehustru. Ifølge den tidligere Forskrift i Kongelovens Art. 24 og almindelig Koutume har hun den øverste Rang næstefter Kongen og over alle andre Medlemmer af Kongehuset, ligesom hun pleier at erholde en særegen Hofstat. Derhos var det tidligere, da Kongerne pleiede at lade sig salve og krone, sædvanligt, at Dronningens deltog i denne Akt. Dronningens Retsforhold vil for en stor Del ligefrem følge af hendes Stilling som Kongens Gemalinde og beroer i Øvrigt paa den oprettede Ægtepagt og andre af Kongen paa gyldig Maade trufne Bestemmelser.
Naar Kongen indgaaer et morganatisk Ægteskab, nyder en saadan Gemalinde, som tidligere bemærket, ikke Navn af Dronning eller de øvrige en saadan tilkommende særegne Rettigheder, men kun den Titel, som Kongen særlig tillægger hende, s. Reskr. 1. Jan. 1856, i D. T. S. 1, og de Fordele, som de i Anledning af et saadant Ægteskab oprettede Bestemmelser fastsætte. En saadan Gemalinde kan derfor ikke betragtes som Medlem af Kongehuset.
En afdød Konges Gemalinde kaldes Enkedronning og har i Almindelighed Rang næstefter Dronningen. Hendes
