Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforfatningsret - Første Del.pdf/338

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

316

Retsforhold vil i Øvrigt beroe paa de nærmere Bestem melser i den oprettede Ægtepagt

En særegen, fortrinlig Stilling blandt Kongehusets Medlemmer indtager endelig Thronfølgeren, om hvis Retsforhold det Fornødne vil blive bemærket i næste Paragraph.

§ 74.Om Kongehusets Medlemmers særegne Retsstilling.

Som Hovedregel maa man opstille, at Medlemmerne af det kongelige Hus ere Statsborgere og Undersaatter. De maae derfor nyde de Statsborgerne i Almindelighed tilkommende Rettigheder og være undergivne de Undersaatterne paahvilende Forpligtelser, forsaavidt ikke en positiv Lovforskrift eller deres særegne Stilling afgiver en særlig Retsgrund til en Afvigelse derfra. Som tidligere berørt, har imidlertid Lovgivningen paa Grund af deres særegne Forhold til Thronen i forskjellige Retninger tillagt dem en eiendommelig Retsstilling, idet de dels nyde visse Fortrin fremfor Undersaatterne i Almindelighed, dels ere underkastede visse særegne Indskrænkninger. Som saadanne særegne Regler kunne mærkes følgende:

1.De kongelige Prindser ere myndige, naar de have fyldt deres 18de Aar, s. Grl. § 6, jfr. Forfl. 1855 § 4, Grl. 1863 § 4, s. derimod Kongelov 1665 Art. 10, hvorefter det var tilstrækkeligt, at det 18de Aar var begyndt. Det er klart, at der ved Myndighed her tænkes paa Fuldmyndighed, ligesom det ogsaa følger af Grundlovens almindelige Udtryk, at Reglen er anvendelig ikke blot i offentlige Forhold, s. Grl. § 15, men ogsaa i private, i hvilke sidste Bestemmelsen fornemmelig vil have Betydning. Om de kongelige Prindsesser gjælde de almindelige Myndighedsregler, s. Lov om Kvindens Myndighed 29. Dec. 1857. Værgemaalet for den umyndige Prinds eller Prindsesse tilfalder nærmest den fødte Værge; men forsaavidt ingen saadan er forhaanden, maa en Værge beskikkes af Kongen, der ligeledes efter Grundsætningen i Kongelovens Art. 21 og 25 maa være