324
til, at Staten ved deres Ophør vil overtage nogen Pensionsbyrde; og forholdet mellem de Appanagerede og de af dem antagne Betjente bliver derfor at betragte som et rent privat Tjenesteforhold.
8.Medlemmerne af Kongehuseet ere ved særegne, stregnere Straffe beskyttede mod Fornærmelser, s. Straffelovens § 91—94, der skjelne mellem, om Fornærmelsen er udøvet mod Dronningen, Thronfølgeren eller Enkedronningen, eller mod nogen anden af de efter Thronfølgeloven arveberettigede Prindser eller nogen af de her i Riget boende Prindsesse, der hører til det danske Kongehus, jfr. ovenfor § 73 og Kriminalretten.
9.Ligesom der tilkommer en Dronning eller Enkedronning Prædikatet »kongelig Majestæt«, saaledes fører hun ogsaa samme Titel og Vaaben, som Kongen, hvortil dog i Almindelighed føies hendes Stamtitel. De agnatiske Prindser og Prindsesser ere berettigede til at føre Titel af Prindser eller Prindsesser af Danmark, s. Thronfølgelov 31. Juli 1853 Art. 1, hvorved det nævnte Prædikat særlig blev tillagt Prinds Christian af Glücksborg, og at bruge det danske Vaaben, hvorimod de kognatiske Prindser og Prindsesser føre det Fyrstehuses Vaaben, til hvilket deres Fader hører.
Ifølge Kabinetsordre 23. Sept. 1774, bekjendtgjort ved Kanc. Prom. 24. Sept. og 1. Okt. s. A., tilkommer Prædikatet »kongelig Høihed« i Almindelighed kun en Konges Sønner og Døttre, Sønnernes Gemalinder og Kronprindsens Sønner og Døttre, hvorimod andre Prindser og Prindsesser af Danmark kun ere berettigede til Prædikatet »Høihed«. Imidlertid kan Kongen naturligvis ved speciel Bestemmelse udvide det førstnævnte Prædikat til andre Prindser og Prindsesser, s. Cirk. 3. Jan. 1826, Reskr. 21. Dec. 1858.
Medlemmerne af Kongehuset nyde endelig tildels lignende særegne Æresbevisninger af Militairetaterne, ved Kirkebønnen osv., som Kongen, s. de ovenfor § 66 Nr. 5 anførte Bestemmelser og Bkg. 23. Marts 1852, 1. Juli 1863.
